Det sidste min mor sagde til mig, var: “Kør forsigtigt!”
Det var om onsdagen. Den første af de to absurde dage på Herlev. Da jeg kom derud om formiddagen, efter at være blevet ringet derud, kunne jeg ikke sige noget til min mor, da hun lå i hospitalssengen. Der sagde hun til mig: “Ja, det er noget rod.” Og jeg nikkede, mens jeg prøvede at lade være med at tude.
Så… Læs mere | 4 Kommentarer
I dag er det en måned siden min mor døde. I torsdags var det fire uger siden. Det har jeg siddet og stenet lidt over; hvorfor fire uger og en måned ikke rigtig er det samme – fordi det på mange måder er det.
Men nu her en måned efter begynder jeg virkelig at mangle hende. Før var det mere det der: “Ej, jeg kan ikke ringe lige nu, fordi… Læs mere | 4 Kommentarer
Det var ikke sådan her det skulle ende. På 17. etage. Og det var ikke nu. For ikke særlig lang tid siden var du ikke syg. Og vi lagde planer og du var mor-agtig på den irriterende måde. Som kun du kan være. Stædig på den helt særlige Nielsenske måde.
Men så blev du syg, og det gik hurtigt. Blot 5 uger inden fik du diagnosen; uhelbredelig lungekræft. Men du gav… Læs mere | 7 Kommentarer
I morges vågnede jeg til en sms fra en veninde, der bare var kommet til at tænke på mig, og håbede jeg fik en god dag. Der vidste hverken hun eller jeg, at det faktisk gik hen og blev en rigtig god dag!
For min mor var til kontrolsamtale omkring kemoen. Alle blodprøver var fine og hun havde oven i købet taget et kilo på! Kæmpe yay! For allerede inden diagnose… Læs mere | 1 Kommentar
I fredags skrev en sød veninde det her. Jeg var lige akkurat faldet i søvn på sofaen, efter at have luftet Dexter i regnvejr. Det bliver man lidt udmattet af, og jeg er begyndt at tvivle på, om jeg nogensinde kommer til at lufte hund i tørvejr igen…. Men beskeden fik mig op igen, for det var intet mindre end verdens… Læs mere
Denne her uge har været fyldt med idioter. Eller objektivt set, så er har folk nok opført sig som de plejer, men min tålmodighed har været i minus. Ting som normalt bare ville være små irritationsmomenter, bliver i stedet næsten definerende for mit humør. Læs mere | 2 Kommentarer
Fredag d. 15. februar blev jeg 38 år. Selvom det er et ualmindelig træls tal, der er en del højere, end jeg føler mig, så var det ikke det, der gjorde mig mere voksen. Det var opringningen tre dage efter, hvor min far ringede og fortalte, at min mor havde uhelbredelig lungekræft. Eller som han sagde det “Det er ikke godt.” Ord som ‘uhelbredelig’ og ‘stadie 4’ er kommet til… Læs mere | 8 Kommentarer
Det var heldigt for min søster, at
A) Dexter i dag var A-hund og syntes vi skulle tidligt op
B) At vi ikke havde andre planer end solskin og lydbog
For lidt over 9 fik jeg en lettere desperat besked fra hende, om hun måtte komme forbi og låne mit net, da hun skulle arbejde og deres net var dødt.
En times tid senere kom min søster sammen med… Læs mere | 5 Kommentarer
Det mest mærkelige ved gårsdagens Melodi Grand Prix var ikke at Basim vandt. Ej heller at han pludselig havde lært at synge, siden han deltog i X-Factor. Det var heller ikke så mærkeligt, at hans sang var et rip off af noget andet.
Det mærkelige var, at efter han havde vundet, så siger min mor: “Jeg har altså hørt den sang før!”, hvortil jeg svarer: “Ja, det lyder som… Læs mere
Det er meget, meget sjældent at jeg tager min telefon, når jeg kører bil. Men der er undtagelser. For eksempel når der står “Mor mobil” i displayet. Det plejer jo at betyde en eller anden større krise eller katastrofe. Eksempelvis husker vi allesammen dengang hun ringede fra skadestuen og havde forstuvet lilletåen, og på forunderlig vis formåede at give sin yngste datter skyldfølelse over det. Uagtet at hun ikke havde… Læs mere
Copyright © 2019 The CityGirl
Theme by Anders Noren — Up ↑
