At søge job er lidt ligesom at gå i byen. Der er dem, som man er lidt ligeglade med om man hører fra – og så er der dem, som man virkelig, virkelig gerne vil have ringer.
Jeg har en ansøgning ude lige nu, som jeg inderligt håber, at jeg får et opkald på – og naturligvis at de efterfølgende synes at jeg er så awesome, at jeg selvfølgelig… Læs mere | 4 Kommentarer
Der har været overordentlig stille på bloggen – og det er faktisk ikke fordi jeg bare har været doven og danderet den på sofaen. Kun lidt, men The Following ser jo ikke sig selv!
Men når jeg så ikke lige har brugt tid med Kevin Bacon der jagter sekt-seriemordere, har jeg brugt tiden på at finde op og ned i noget der mest af alt kan betegnes som et… Læs mere | 16 Kommentarer
Jeg ved ikke hvorfor 2. januar kommer bag på mig HVERT år. Man ved jo ligesom den kommer. Man ved, at den kommer efter 1. januar, som kommer efter Nytårsaften. Der er som sådan ikke noget at blive overrasket over.
Alligevel kommer 2. januar snigende som en møgkælling i natten, og er alle mandages moder. Alle årets mandage samlet i én og samme dag.
I år var ingen… Læs mere | 2 Kommentarer
Nå, men jeg arbejder jo så i Hellerøv nu. Det betyder så, at jeg kører i bil (ja, jeg kunne godt cykle, men hvorfor ødelægge en udmærket undskyldning for at være doven og tage bilen?!). Og Miss Marilyn kan jo slet, slet ikke hamle op med hvad der triller rundt derude. Altså i blærerøvs-faktor.
Jeg tror simpelthen ikke de er vant til at se biler derude, som er ældre… Læs mere | 4 Kommentarer
Der er få steder, hvor jeg virkelig føler mig som the odd one out. Altså ikke bare sådan lidt fejlcastet, men virkelig, virkelig fejlcastet.
Eksempelvis når jeg er Silvan eller på Skovriderkroen.
Jeg var på Skovriderkroen i fredags. Eller Restaurant Kysten. Eller hvad fanden det nu hedder. Der hvor Dan Rachlin er DJ.
Det var ikke et valg jeg selv havde truffet. Det var location for det nye arbejdes… Læs mere
En af de ting, som jeg er ufattelig glad for ved mit nye arbejde, er at vi åbenbart ikke løber DHL Stafet. Den der årligt tilbagevendende, absolut nederen begivenhed, hvor man pludselig skal stå til ansvar for de kække kolleger, der aldrig fatter, at man ikke gider løbe fem kilometer efter arbejdstid. Og som i øvrigt slet, slet ikke forstår, at man ikke gider løbe. Overhovedet.
Jeg løber ikke… Læs mere | 5 Kommentarer
Det har jeg gået og sagt til mig selv hele dagen. Altså bare inde i mig selv. Som sådan et lille mantra for ikke at springe i luften af raseri – eller rent faktisk føle mig dum.
For sådan er det jo, når man starter nyt job. Ikk’? Alle de ting man ikke kan, er jo ikke fordi man er dum. Vel? Det er jo fordi, det bare er… Læs mere | 4 Kommentarer
Fordelen ved at man samme dag som man starter nyt job også skal starte på hvalpeskole (så man dagen før lige skal jonglere med en hvalp på crack, som først skal køres op til pasning, hvorefter man selv ræser ind til byen for at smide et par ekstranøgler til veninden og så ræser videre ud til teoriaften om hvalpeskole (…) inden man rammer hjemmet igen på så tom mave, at… Læs mere | 4 Kommentarer
Sidste arbejdsdag er endelig overstået – og hold nu kæft, hvor føles det godt! Specielt fordi det ikke har været helt uden stress, da jeg det sidste døgn har skulle agere akut babysitter for Verdens Mindste Hipster (aka. niece), mens hendes mor fik stresset af i flytning. Så er det jo godt, at man har verdens nemmeste hundehvalp, og egentlig mentalt er stemplet ud fra arbejde for en uge siden… Læs mere
Det tager åbenbart nogle år at glemme, hvor kedelige firmafester er. Det må være min forklaring på, hvorfor jeg for en gangs skyld mødte op til en i fredags.
Jeg har ellers behændigt undgået dem, men faldt i fredag aften. Og konstaterede at intet havde ændret sig siden sidst jeg havde “festet” med mine kolleger.
For det var bare jordens kedeligste fest, hvor jeg mest bare stod og tænkte… Læs mere
Copyright © 2019 The CityGirl
Theme by Anders Noren — Up ↑
