The CityGirl

Farvel 2019, du bliver ikke savnet

I 2019 lærte jeg mange ting. Stort set alle ting, som jeg gerne ville have været foruden – eller i hvert fald først lært senere i livet. Men sådan skulle det ikke være. Og 2019 vil for altid stå for mig, som et gedigent lorteår, hvor følelsen af at være fem år i en uretfærdig verden har været mest fremherskende, selvom jeg måske har lært en hel del voksen-ting.

  • Jeg lærte, at døden kan komme alt for hurtigt, så man ikke kan nå at følge med.
  • Jeg lærte, hvad sorg er for alvor. Ikke den der sorg, jeg som barn og ung har kendt, når en bedsteforælder eksempelvis dør. Men den der enorme sorg, der omslutter alt, når et virkelig vigtigt menneske pludselig ikke er der mere. Når et livsvidne er væk. Når ens mor ikke er der mere.
  • Jeg lærte, at min mor har betydet uendelig meget mere end jeg var klar over, da hun var i live.
  • Jeg lærte, at man ikke kommer sig over sorg og tabet af en person, men at man lærer at leve med det.
  • Jeg lærte, at man midt i det ubegribelige faktisk godt kan fatte at ens mor er død – og at man ikke rigtig forstår, at man forstår det.
  • Jeg lærte, at tid forsvinder i sorg. At årstiderne skifter og tiden går uden at man går med.
  • Jeg lærte, at forældre godt kan dø før man er fyldt 40, selvom der burde være regler om det modsatte.
  • Jeg lærte, at Dexter virkelig er verdens bedste hund, der har ligget og passet på mig, når alt har været svært (og stadig gør det, fordi nogle ting stadig er svære).
  • Jeg har lært at hækle, fordi min hjerne havde brug for at lave noget analogt og slappe af.
  • Jeg har lært, at man godt kan leve uden en mor, når nu det virkelig skal være.
  • Jeg har lært, at selvom jeg ikke er troende, så betyder det noget at have et gravssted og et sted at gå hen.
  • Jeg har lært, at det første år er det værste, fordi man skal igennem “den første” af alting.
  • Jeg har lært, at sorg tager tid – og at det er okay.

Så tak for det, 2019. Det var et lærerigt år, men det var ikke noget, jeg jeg havde behøvet at lære her og nu. 2020 skal nok blive bedre – selvom jeg allerede er sur på det, fordi jeg om ikke så længe skal lære at holde fødselsdag uden min mor. Men sorg tager tid, og det er okay

Categories: familie, Mor, Sorg

« Og lige om lidt er det jul

1 Comment

  1. Monica Andreasen

    7. januar 2020 — 13:24

    Hej
    Da jeg så din overskrift blev jeg på en måde glad
    ( sorry) fordi mit 2019 har også været dårligt. Dog ikke i samme kategori som dig.
    Jeg har været syg det meste af året, det startede i marts og fordi jeg har en kronisk lidelse, blev alt hængt op på den og behandlingen var desværre ikke korrekt, hvilket lægernes først finder ud af i november. Og jeg har knoklet et år for at arbejde mig op og passe jobbet, med sur kollega, ondt i ryggen og en proppet kalender. Kroppen sagde helt fra i nov og min mand måtte hente mig fra job. 2020 kan kun blive bedre. Knus til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑