The CityGirl

Når det er godt, er det rigtig godt

I morges vågnede jeg til en sms fra en veninde, der bare var kommet til at tænke på mig, og håbede jeg fik en god dag. Der vidste hverken hun eller jeg, at det faktisk gik hen og blev en rigtig god dag!

For min mor var til kontrolsamtale omkring kemoen. Alle blodprøver var fine og hun havde oven i købet taget et kilo på! Kæmpe yay! For allerede inden diagnose og kemo, havde hun tabt sig, fordi hun havde en altoverskyggende kvalme. Pillerne fra hospitalet hjalp ikke det store, og gav andre bivirkninger, og det hele kørte bare rundt i en dum, sort cirkel.

Men min søster og jeg besluttede os for at kaste os ud i cannabisolie. Først en cannabisolie med primært CBD og lidt THC, og sidenhen en med THC. Og den har næsten fjernet kvalmen! Jeg er simpelthen så glad for, at vi tog den beslutning – og ikke mindst at min mor var åben over for at prøve det.

For hvis man har altoverskyggende kvalme, og derfor ikke kan spise ordentligt, så går det bare ned ad bakke. Så har man ikke noget energi, så har man ikke lyst til noget. Så er det bare røv og nøgler.

Jeg ved godt, at det ikke helbreder – men det giver livskvalitet ikke at have kvalme konstant. Og livskvalitet er vigtigt.

Så når man får sådanne positive sms’er, så bliver dagen pr. definition god. Og som bonus har Dexter kidnappet sin veninde, som vi hænger ud med her til aften. Alt er godt.

Categories: familie, Mor

Kære Mor » « Det går op og ned

1 Comment

  1. Kæmpe KRAM til dig. Har først fået læst op på dig nu, og sikke en trist nyhed. Øv. Jeg kan slet ikke begribe det eller sætte mig i dit sted.
    Min moster var igennem samme forløb med lungekræft, og cannabisdråberne var virkelig gode for hende. Kan huske hun var inde hos en læge ved Rådhuspladsen, som var sød og vidste alt om cannabisdråber.
    Håber I får lagt en go’ plan for det kommende år og føler I får brugt tiden godt. Hårde ord, I know, men for fanden det er svært. Klem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑