The CityGirl

Et drømmejob, en idé og tusind timers søvnunderskud

Jeg har intet overblik over, hvor tiden som sådan er blevet af de sidste to-tre uger. For et par dage efter Campari-ulykken fik jeg verdens bedste idé. Altså sådan en idé, som man kan tjene penge på. Og leve af. Sådan noget, som vistnok gør en til iværksætter.

Og når man får den helt rigtige idé, som man bare véd kan flyve, så løber man med den, alt det man kan. Så jeg har holdt møder med rundt regnet tusind mennesker, siddet og skrevet og tegnet til langt ud på natten. Og sendt et par ansøgninger hist og pist. For a-kassen bliver jo pissesur, hvis man ikke opdaterer den gyldne joblog.

Og midt i det hele blev jeg kaldt til samtale. På et af de jobs jeg havde søgt. På det, der muligvis er mit drømmejob. Midt i møder og iværksætteri – og tusind timers søvnunderskud.

Men de kunne lide mig! De ville fandme gerne have mig! Og jeg vil i dén grad gerne have dem!

drømmejob

Jeg skrev under i fredags. Og jeg fatter stadig ikke, at det hele endte præcis som jeg gerne ville have det. For ikke bare er det et drømmejob, det er også en deltidsstilling, så jeg har tid til alt det ved siden af, som jeg aldrig kan lade være med at lave.

1. september går det ned. Så jeg har masser af tid til at få sat verdens bedste idé i søen inden. Og selvfølgelig søge nogle flere jobs, så a-kassen bliver glad. Bare fordi man har fået et arbejde, skal man jo blive ved med at søge. Alt andet ville jo også være for normalt…

Categories: arbejde, arbejdsløs

Vi bliver nødt til at tale om Den Leende Ko » « Ting man lærer, når man bliver akut handicappet

9 Comments

  1. Hvad for noget! Skal man stadig søge job selvom man har fundet og fået et job??? Det givet jo ikke mening. Og forresten – tillykke ????

  2. Så stort tillykke også her! Hvor fanden finder man deltidsstillinger henne? Og hvad er det for en fantastisk ide – det må jeg høre mere om?

    • The CityGirl

      3. juli 2016 — 22:15

      Tak! :-)
      De hænger heller ikke på træerne. Jeg fatter virkelig ikke, at der ikke er flere virksomheder, der kan se guld i deltidsstillinger! I stedet laver de studenterstillinger – for det er jo billigere… ;-)
      Og jeg skal nok fortælle om idéen, når den forhåbentlig snart skal se dagens lys!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑