The CityGirl

Tømmermænds-impulskøb

Jeg var ude fredag. Dexter blev passet og jeg havde ingen deadline for, hvorfor jeg skulle hente hende. Ergo skulle jeg selvfølgelig drikke helt ufatteligt mange øl. Det virkede som en rigtig god idé mens jeg var i det.

Men allerede da jeg cyklede hjem fra byen, havde jeg i mine ikke helt ædruelige tilstand en anelse om, at jeg måske skulle være taget hjem før. Den der cykeltur virkede bare ikke så god. Nærmere lidt lang og lidt svært at cykle helt lige.

I går var jeg ganske rigtigt ved at dø. Så meget, at jeg ti minutter efter jeg var vaklet ud af sengen, måtte ind og tage en lur igen. Men Dexter ventede ude i forstæderne, så efter nogle timer, måtte jeg finde derud.

Efter at have resideret på mine forældres sofa i nogle timer, tog jeg mig sammen til at køre hjem, og med et sjældent set overskud, besluttede jeg mig for at køre i Netto på vejen. Under dække af, at jeg ikke havde noget derhjemme, men med en egentlig plan om at købe uendelige mængder af slik og chips.

Jeg glemte alle de oprindelige planer, da jeg så en mini toastmaskine til kun 59 kroner. Det var næsten et ‘moment of zen’ jeg havde der – og den perfekte plan! Og med en pose toastbrød, ost, skinke og tomater, var jeg den, der kun kunne komme for langsomt tilbage til Nørrebro.

Og jeg kan bare sige, at det er det bedste tømmermænds-impulskøb jeg nogensinde har gjort! I skrivende stund overvejer jeg kun at leve af toast resten af mit liv. For det er intet mindre end genialt!

Categories: uventet drejning

Listeliv XIV: Et bål af raseri » « I regn og slud skal hunden ikke ud

6 Comments

  1. TOAST – the best a (wo-)man can get. Jeg fandt også vores frem den anden dag. Og har nu opgivet at nå nogen form for acceptabel bikiniform i år!

  2. Go’ idé! :)
    Min toaster har også lige været i aktion i sidste uge, hvor jeg holdt noget restferie, der skulle bruges inden maj. Her i husstanden gælder der nemlig en regel om, at når man holder ferie (og ikke er på rejse), så må man gå amok i de der toastmaskinetoast, alt det man vil. :D

    • The CityGirl

      12. april 2016 — 23:39

      Jeg synes det er en virkelig god ferie-regel du har der! Man kunne også få reglen til at gælde i weekenden, og fordi det er mandag og tirsdag og…. ;-)

  3. Mit første køb, da jeg flyttede hjemmefra for mere end 25 år siden var en toastmaskine – kørte et perfekt parløb med det store hash forbrug jeg havde i den periode!

    • The CityGirl

      12. april 2016 — 23:39

      Haha! Jeg havde også en da jeg var yngre. Jeg ved faktisk ikke hvorfor den røg ud… Klart en fejl! Alle bør have en toastmaskine!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑