The CityGirl

Taylor Swift-hunden blev IKKE voksen

I dag er det et år siden, at jeg proklamerede, at Taylor Swift-hunden blev voksen. Det kan jeg så bruge lidt tid på at le over i dag. Eller være muggen over. Alt efter humør. Uanset hvad, så bliver Dexter 3 år i dag. TRE år! Og hun giver stadig ikke en fuck for, hvad andre synes.

 

Men jeg kan stadig godt lide hende, selvom hun er en bestemme-røv, en omvandrende ja-hat og sneaky bastard.
For hun er MIN bestemme-røv, omvandrende ja-hat og sneaky bastard. Og verden ville være alt for kedelig uden hende.

Selvom jeg naturligvis godt kunne undvære et par ting. Som eksempelvis hendes evigt stædige forsøg på at forblive nøgen og ikke få sele på, eller hendes “med-kommentator-rolle” til GPS’en, fordi hun ikke kan være i sig selv af spænding, når vi kører bil og jeg har GPS’en sat på. Eller når hun giver mig skylden for at det regner.

Men det opvejes jo heldigvis af så meget andet. Og helt ærligt, så kender jeg ingen andre, som gider afbryde deres lur, for at trisse ud i køkkenet og være glade for at man eksisterer, og så trisse ind i seng igen.

Det er muligt at hun aldrig bliver voksen. Og det er også okay.

IMG_4459

Categories: Dexter

Onsdag er det nye mandag » « 10 ting du ikke skal sige til en arbejdsløs

4 Comments

  1. En fin hyldest til en god ven. Elsker specielt den med at afbryde sin lur. Tror jeg vil gøre det hjemme når nogen vil i køkkenet :-)…

    • The CityGirl

      19. april 2016 — 22:04

      Tak :-)
      Og ja, det er den ultimative kærlighedserklæring at afbryde sin lur – jeg har ikke fundet nogen, jeg gider gøre det for ;-)

  2. Hurraaaaa – og tillykke til Dexter!
    Jeg er fan af videoen – den er virkelig skøn! Nu glæder jeg mig ekstra til at skulle være hundepasser i næste uge!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑