The CityGirl

Livet som arbejdsløs VIII

Det fede ved at være arbejdsløs er, at det er næsten det samme som at være på et evigheds Anger Management kursus. Jeg har i hvert fald svært ved at tolke jobcentrets kommunikation med mig, som andet end forsøg på, hvor langt man kan gå i at være top træls. Hvorfor ellers sende mig sådan en her sms lørdag morgen:

arbejdsløs

Det interessante er også, at ordlyden bærer præg af, at det er en reminder og de altså har sagt det til mig før. Det har de ikke.

Nå, men der skal mere til at slå mig mere ud. Hver gang jeg modtager noget kommunikation fra dem, ryger det direkte i bunken med “1:1 eksempler på lortet kommunikation” – altså hvis jeg en dag virkelig skal skære ud i pap for nogen, hvordan man aldrig må kommunikere.

Og så loggede jeg ellers på Jobnet, for at booke mit møde. Kun for at blive mødt af: “Desværre. Der er ingen ledige tider. Prøv igen senere eller kontakt dit jobcenter.”
Det svarer jo til, at nogen inviterer på kaffe og så er taget på ferie, når man kommer. Altså, det er der jo ikke nogen der gør! Fordi det er dumt.

Så ringede jeg til dem mandag formiddag, kun for at få at vide, at jeg skulle ringe igen mellem 13 og 15. Irritationen var næsten total der, men jeg tog en dyb vejrtrækning, lavede en kop kaffe og ventede til kl. 13. Så ringede jeg op igen, og blev stillet om et par gange inden jeg endte i en telefonkø, hvor jeg kunne vente 50 herlige minutter mens jeg hørte det samme lortede muzak, kun afbrudt af tusind automatiske meddelelser om, at jeg jo bare kan logge på herlige Jobnet, hvor man kan ordne ALT selv. Der skal man måske lige slappe af med selvforherligelsen, når man har så retarderet et system.

Da jeg endelig kom igennem, fik jeg at vide, at jeg skulle prøve at booke mit møde dagen efter. Fedt fedt! Jeg havde alligevel mindst 50 minutter i overskud mandag, som jeg simpelthen ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med.

Jeg fik booket mit møde – på den ene ledige tid, der endelig dukkede op i systemet. Og her tænker jeg bare, at det ville have været nemmere for alles vedkommende, for ikke at tale om langt mere servicemindet og venligt, hvis en af de mange jeg talte med igennem mandagen, bare havde givet mig den tid til at starte med. ELLER at de bare sendte mig en besked om, at jeg skulle til møde den dag, hvor der tydeligvis kun var én ledig tid.

Kald det bare en arbejdsskade, og måske har jeg været for længe i det private, men der er bare nemmere, mere optimale og hurtigere måder at håndtere de her ting på. Men det kræver så også bare, at man har lyst til at være servicemindet og har lyst til at møde sine medmennesker på lige fod i en normal kommunikation.

Og jeg kan godt se, at det vil være hårdt at skulle give afkald på at være tronende skrankepave.

Categories: arbejdsløs

Det sværeste spørgsmål » « Fødselsdag mandags-style

6 Comments

  1. Har du egentlig overvejet at starte som selvstændig? Du er jo god til kommunikation :)

    • The CityGirl

      26. februar 2016 — 23:35

      Tak for rosen :-)
      Ja, har tænkt over det, men har ikke så meget lyst til det. Der er mange selvstændige i min branche (nok mere af nød end lyst), så der er ret meget kamp om opgaverne – og dermed for meget økonomisk usikkerhed i det, synes jeg. Men det kan være jeg ender der, hvis dagpengene slipper op! ;-)

  2. Ja, det var da en fremragende ide Astrid her kommer med. Du skal så meget starte som selvstændig – så kan du måske endda få penge for at give dem de gode kommunikations-råd…

    • The CityGirl

      26. februar 2016 — 23:37

      Tak :-)
      Ja, jeg overvejer tit om jeg ikke skal foreslå jobcentret at de ansætter mig til at få styr på deres kommunikation. Men de vil sikkert svare med en virksomhedspraktik eller løntilskud ;-)
      Jeg tør sgu ikke starte som selvstændig – i hvert fald ikke i den her branche! Der er alt for mange, der kan det samme som mig (naturligvis ikke lige så godt!), og for meget kamp om opgaverne, så det er for usikkert økonomisk. Hvis ikke hele verden var så skide presset, så ville jeg nok mere turde :-)
      Men som jeg svarede til Astrid, så kan det være jeg alligevel ender der, af nød, når dagpengene slipper op!

  3. Hehe, jeg deler din frustration! Det er faktisk næsten helt trist at være vidne til al den offentlige-hurlumhej i jobcentret, der kunne gøres nemmere og mere effektivt.

    Mødte selv op til en infomøde. For fem minutter senere at få at vide at alle, der var fra uni gerne måtte tage hjem igen. En underlig spild af tid – også selvom man er arbejdsløs.

    • The CityGirl

      26. februar 2016 — 23:39

      Sådan et møde har jeg også været til! Fik dog ikke lov til at gå. Men der var folk, der fik lov til det. Shit, det var mærkeligt – og virkelig træls, at man var en af dem, der skulle blive…
      Men det er det de gør bedst: Spilder alles tid! ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑