Lørdag nat var der en gruppe, der mente, at de har patent på hvad Nørrebro er – og derfor skulle hærge ned ad Nørrebrogade.

Det er i min optik en meget underlig måde at opføre sig på, og tage patent på noget, som man ikke kan tage patent på. Nørrebro er ikke jeres. Nørrebro er vores. Og når I hærger og smadrer, så smadrer I også VORES Nørrebro.

Jeg har boet på Nørrebro i 13 år og knuselsker bydelen. Jeg er enig så langt hen ad vejen, at der er en snigende pænhed, der ligger på lur her i bydelen. Men derfor smadrer jeg ikke det, jeg elsker.

nørrebro
Hvad fanden hjælper det, at smadre løs? Hvorfor skal jeg inkludere jer i MIT Nørrebro, når I tydeligvis kun taler med brosten og molotovcocktails?
Hvis I hader “forældrekøbslejligheder, hipstercaféer og asociale kapitalbutikker” så arbejd aktivt for at det modsatte blomstrer. Køb jeres kaffe på ikke-hipster caféen og støt de lokale. For der er virkelig meget lokalliv her i bydelen. Hvis I åbner øjnene og lægger brostenene fra jer.

Og mens I sidder og drikker jeres anti-hipster kaffe, så overvej en anden kommunikationsform. Overvej om jeres budskab kan komme ud på en anden måde. Overvej om ikke en dialog er vejen frem – og om den ikke er mere inkluderende end det, I har gang i lige nu. I vil jo selv gerne inkluderes, ikk’?

Indtil I selv ønsker at inkludere, så forbeholder jeg mig retten til at synes, er I bare nogle forkælede møgunger, der skider i egen rede. Det er dumt, og har aldrig virket godt for nogen.
For jeg er langt fra overbevist om, at jeres Nørrebro er bedre end mit. Men jeg vil gerne dele Nørrebro med jer. Sådan er vi nemlig her på mit Nørrebro.