The CityGirl

Listeliv XIII: Sommer-edition

  • Angreb af græshopper på altan: 1 – og man kan ikke lade være med at tænke, at når der pludselig er en græshoppe på altanen på 2. sal på Nørrebro, så har det muligvis noget med de der 10 plager at gøre. Der er faktisk ikke mange andre logiske forklaringer…
  • Antal kærlighedserklæringer givet af fulde mænd, der vælter ud fra lokal bodega samtidig med at man passerer med hunden: 1 – men den var virkelig overbevisende. Han kunne have været The One, hvis ikke Dexter var blevet så skræmt af kærlighedsforsøget at hun forsøgte at flygte.
  • Fascination af russiske kvinders beklædning: 342 – Jeg gik bag to russiske kvinder igår, og de var iklædt så lårkorte shorts, at mine trusser lignede mormortrusser i sammenligning. På sin egen måde enormt fascinerende!
  • Hold i nakken: 1 – Jeg skulle bare strække mig og sidder nu på 3. dag med en non-funktionel nakke.
  • Antal gange jeg har set min nabo i bar overkrop på hans altan: FOR MANGE. Tag nu noget tøj på! Det er ikke Sunny Beach!
  • Åben invitation om at besøge veninde i Madrid any time: 1 – og mere behøver man ikke. Yay!
  • Erkendelse af, at Dexter er mere populær end mig: 43 – Onkel til min mor, da de skulle overtage sommerhuset efter jeg havde været der: “Ej, hvor ærgerligt at vi ikke lige mødes deroppe. Det ville have været SÅ hyggeligt at møde Dexter!”. Ikke et ord om at gense niece efter 15 år. Kun Dexter.
  • Forsøg på at være cool med at det der sommervejr er gået i stykker: 382726384
  • Erkendelse af at det er megakedeligt at være arbejdsløs og fattig, når alle andre holder ferie: 92
  • Optur over at have genfundet softice: 394876302 – hvordan kunne man overhovedet glemme denne simple, skønne is?! Den holder jo maks!

Categories: liste, liste-liv

Mit liv som officiel leverandør til ræve » « Listeliv XII: Endeløs mandag

4 Comments

  1. Ih, du skal vist væk fra den altan NU!?

  2. Og hvorfor er det så lige, at du ikke gider lege med mig, med alle de plager, der rammer Nørrebro?!

    ;)

    • The CityGirl

      26. juli 2015 — 22:20

      De to ting hænger vist ikke sammen ;-)
      Der var vist noget med at du havde travlt, og så havde jeg travlt – og nu har du vist brækket foden, så hundeture er vist ikke lige det der står på programmet ;-)

  3. Men det gør rosé på altanen :)
    Og kan godt gå igen. Nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑