The CityGirl

En flot arm!

Nå, men det der valg er jo desværre ikke overstået endnu. Og forvirringen over hvem jeg skal stemme på, er nærmest total. Selvom jeg nok er begyndt at nærme mig noget.

Det ville simpelthen være så rart, hvis man kunne finde én politiker, der taler op, taler pænt, siger hvad de vil og ikke hvad de andre vil – og holder op med at basere alle udtalelser på skidtsnak om modstanderne.
Men det kommer ikke til at ske.

Mens jeg kørte hjem fra agility her til aften, hørte jeg radioavis. Og der var igen en masse valgsnak.
Og så fik jeg idéen: Hvorfor ikke lave en partilederrunde, hvor de skal løbe agility?
Den partileder der løber den bedste bane med Dexter, får min stemme.

Og i særdeleshed hvis de får råbt komplimenten:
“Jaaaa! Superflot arm!”
som jeg fik her til aften. Det er den særeste kompliment jeg nogensinde har fået, men alligevel en af de bedste. Og ærlig talt, så er min arm aldrig blevet komplimenteret nok.

Hvem vil ikke se Lars Løkke, Helle T, Morten Ø, Johanne, Søren Pape, Tulle, Uffe Elbæk, Anders S, Pia Olsen Dyhr og ham den ukendte fra Kristendemokraterne til en omgang agility fremfor ligegyldig snak?
Jeg stiller med hunden og komplimenterne – og stemmen til den med den flotteste arm. Go!

Categories: demokrati, Dexter, hund, politik

Hej mandag! » « Åben invitation til politikere

4 Comments

  1. Hvis det lykkes, så kommer jeg og kigger på ??

  2. Ham Wagner har den flotteste…arm :-D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑