The CityGirl

Åben invitation til politikere

Kære Politikere,
Valget er skudt i gang og her på 3. dagen har jeg kun nået at se ganske lidt debat og læse ganske lidt nyhedsartikler. For sagen er den, at jeg arbejdsløs og derfor ikke har så meget tid.
Ja, jeg er en af dem, som de fleste af jer elsker at tale om, som om vi slet ikke er mennesker. Som I tror, I kender så ufatteligt godt, når I taler ned til os. Tænker I egentlig overhovedet over, at arbejdsløse er jeres medmennesker, som faktisk bliver en smule kede af det, når når I vælter rundt den voldsomme retorik?
Kender I overhovedet en arbejdsløs? Eller er vi forment adgang deroppe på parnasset?

Nå, men jeg har ikke haft så meget tid til at høre på alle jeres beskyldninger, for jeg er som sagt arbejdsløs. Det er et hårdt arbejde, som indebærer at skrive en masse ansøgninger, lave en masse benarbejde og nogle gange – hvis jeg er heldig (hvilket jeg har været i denne uge) – så kommer man til en jobsamtale. Der er ikke særlig meget skægt ved det. Faktisk er det til dato det værste job jeg har haft!

Ved siden af alt dette, har jeg også en dagligdag. Ja, du hørte rigtigt! Jeg skal lave alt det, som folk med betalt arbejde også laver. Alle de kedelige ting som opvask, vask, rengøring og indkøb. Den sidste er faktisk lidt mere tidskrævende end normalt – men her får jeg virkelig opfrisket mine matematik-evner, når jeg render rundt i supermarkedet og skal regne kilopriser og budget vs. normalpriser ud. Men det er da også lidt hyggeligt; så kan jeg sende en kærlig tanke til min gamle matematiklærer som netop brugte indkøb som eksempel på, hvorfor det var godt at kunne hovedregning.
(Gratis tip: Budget-chips er langt bedre end de dyrere. Bare rolig; jeg spenderer ikke mine fuldt fortjente dagpenge på chips og tant og fjas. Men nogle gange skal man leve, og så tager jeg spenderbukserne på og køber en pose chips til 8 kr.)

Jeg er ved at være god til det. Altså det med hovedregning – og viden om hvilket mad, jeg kan få flest måltider ud af. Det går, og jeg klager faktisk ikke. Faktisk er det blevet lidt af en sport for mig, at bruge så lidt penge som overhovedet muligt.

Men alt det gør ikke, at jeg elsker at være arbejdsløs – som I jo nærmest påstår. I vil så gerne have den sandhed til at passe, så I kan skære i overførselsydelserne. Hele jeres “Det skal betale sig at kunne arbejde og derfor skal der være loft over ydelserne”-retorik er ren symptom-behandling.
Jaja, I kan sætte lofter og skære alt det I vil – men der vil stadig mangle arbejde. Og en agurk koster jo stadig det samme.

Så jeg er træt af, at jeg som arbejdsløs får skylden for det meste. Også at der overhovedet er arbejdsløse, for vi “kan jo bare tage et job!”- og hvis ikke man gør det, så er man en nasser, som krydrer røv på de andres regning.
I kan garanteret finde en håndfuld af de mennesker, som udnytter systemet – men kan vi ikke godt blive enige om, at hvis alle os arbejdsløse udnyttede systemet og snød så det drev, så ville Danmark kunne slå pjalterne sammen med Grækenland. Og der er vi jo ikke. Så jeg gentager: Slap af med jeres voldsomme retorik.

Jeg vil gerne. Jeg vil så inderligt gerne have et job! For et job er heldigvis andet end penge. Det er en identitet og en social hverdag. Det er at være en del af et samfund, som bygger på at alle arbejder. At have en stolthed over at kunne forsørge sig selv, og have en frihed til selv at gøre som man vil.
Jeg vil gerne have et job! Jeg vil gerne bidrage!
Men det kan jeg ikke få lov til i øjeblikket. Det er ikke fordi jeg er doven. Det er fordi, der ikke er nok jobs i øjeblikket. Det er simpel matematik. Mere simpelt end den hovedregning jeg præsterer, når jeg handler ind.

Så spørgsmålet er, hvad man skal gøre, for at I tror på os? For at I dropper hetzen og indser, at vi ikke er syndebukke?
Personligt inviterer jeg gerne på en dag her på Arbejdsløshedsslottet, så I med egne øjne kan se, hvordan det er at være arbejdsløs. Se om I kan skaffe mig et job. Prøve at skrive en ansøgning – og måske endda få lov til at logge ind med NemID alle de steder jeg skal registrere mig jævnligt for at samfundet ikke tror, at jeg snyder. Jeg lover, det bliver hyggeligt – i hvert fald lærerigt.

Uanset hvad, så håber jeg, at I politikere, der har så travlt med at skælde os arbejdsløse ud, vil stoppe op og tænke lidt. Indse at vi også er mennesker, borgere i dette land, at vi ikke er skurke bare fordi vi har været uheldige. Og at vores stemmer faktisk tæller lige så meget, som dem, der har et arbejde med løn.

Bedste hilsner
The CityGirl, arbejdsløs – men stadig et menneske.

Categories: arbejdsløs, politik

En flot arm! » « Den virkelige grund til min arbejdsløshed

4 Comments

  1. Sådan! Spot on skrevet.

  2. Jeg gik arbejdsløs i halvandet år. Og ja, det der kontrol system er til at blive helt ødelagt af. Der er jo ikke noget man hellere vil end at få et arbejde og have den identitet, der følger med. Jeg kan jo ikke hjælpe dig, men du er ikke den eneste, der har været hele møllen igennem, og det håber jeg varmer lidt

    • The CityGirl

      30. maj 2015 — 23:55

      Ja, det der kontrolsystem er designet ud fra tesen om, at når man er arbejdsløs, så VIL man snyde – og at man heller ikke er særlig kvik og derfor skal holdes i hånden konstant! Ikke engang børnehavebørn bliver der holdt så meget øje med…

      Og ja, desværre er jeg ikke alene. Desværre er vi mange, som der bliver brugt ufattelig meget ligegyldig tid på (og penge og ressourcer), samtidig med at vi får voksen-skældud af politikerne. For alle ved jo, at hvis man råber højt nok og længe nok af folk, så skal de nok få et arbejde ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑