The CityGirl

Frk. Utålmodig fra Tosseby

Der er faktisk ingen grænser for, hvad man gør for sin hund. Eller i hvert fald er der stort set ingen grænser for, hvad jeg gør for Dexter. Således startede vi igen til agility i går. Naturligvis ikke samme sted som i efteråret – den form for træning og læring er ikke noget man har lyst til at gå tilbage til.
Men en ny klub ude på Amager, som vi havde fået anbefalet.

Jeg skulle virkelig tage mig sammen til at komme afsted. Efterårets agility-oplevelser havde vist ubevidst lagt en dæmper på min entusiasme – og Dexters sygdomsforløb den sidste måneds tid havde bare gjort mig træt. (Diagnosen endte på infektion i bugspytkirtlen, men typisk Dexter så var der aldrig et entydigt svar i alle prøverne. Jeg håber, at det var det, så vi allesammen kan komme videre!)

Heldigvis holdt anbefalingen stik, og det viste sig at være søde trænere og et rart miljø, hvor der er plads til tosser som Dexter. Hvilket er tvingende nødvendigt. For selvom vi allesammen er blevet et halvt år ældre, så er det stadig Frk. Utålmodig fra Tosseby, som jeg træner med. Så er der bare brug for, at trænerne ikke skælder ud, men griner med, når Dexter lige skal rydde tabte godbidder på banen op, og lige tager en sejrsrunde og ting i den dur.

Og ligesom sidste gang, så kræver agility med Dexter, enten at man har en løbeform på niveau med Usain Bolt – eller at man bare har ret meget selvironi. Da jeg ikke har løbeformen (og generelt hader at løbe. Det er en principsag!), så tager vi selvironien.
agility
For jeg er jo ikke idiot: Jeg ved da godt, at hunden helst skal gøre som jeg siger og tage forhindringerne som anvist. Men med Dexter, så foregår tingene jo aldrig helt efter bogen – agility er ingen undtagelse.

Jeg tror faktisk, at det bliver et ganske hyggeligt forår med Frk. Utålmodig fra Tosseby. For denne gang er hendes ejer knap så fejlcastet og så kan det måske være, at vi kan få skruet lidt ned på utålmodigheden og sat tosserierne lidt mere under kontrol. Hvis vi er heldige. Vi gør i hvert fald et helhjertet forsøg. Eller jeg gør.
agility

Categories: Dexter, hund

Mænd i tights » « Valgkamps ABC for politikere

3 Comments

  1. Godt du endelig har fundet ud af hvad Dexter fejler, nu kan hun forhåbentlig få den rigtige medicin og blive rask igen.
    Også godt at I har fundet er bedre Agilitymatch, var engang med min fætter og hans Border Collie til agility, den var ligeså hyper som Dexter og det faldt IKKE i god jord hos de andre deltagere, så det blev en engangsforeteelse, i hvert fald i den klub.

    • The CityGirl

      14. april 2015 — 22:06

      Tak :-) Jeg håber som sagt også at vi er nu er nået frem til den endelige diagnose og kan lukke hele det her sygdomsforløb.

      Jeg kan så meget følge din fætter! Der hvor vi gik før (måske har det været samme sted) var det jo også helt mærkeligt og hvor folk stod og havde sådan en konkurrence-indstilling uagtet at deres hund hverken kunne springe eller turde at løbe igennem tunnelen. Hvor jeg jo synes, at det er ret meget overkill, når man er på begynder ;-)
      På begynder skal der jo være plads til det hele – og jeg er da helt med på, at hvis Dexter og jeg nogensinde kommer op på andre niveauer, så ja, så skal der være mere fokus og mindre tosseri. Men vi er bare på begynder – og har pt. ingen intentioner om konkurrencer eller andet. Vi skal bare lære på en hyggelig og sjov måde.

  2. Godt med motion til din søde aktive Dexter:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑