The CityGirl

Voksen-skældud

Jeg har altid haft det virkelig dårligt med at få skældud. Ikke fordi jeg tror, at der er særlig mange, der har det godt med det. Men når man som jeg har været dydsmønster det meste af sit liv, så gør skældud bare ekstra ondt. Og det værste er voksen-skældud, for det er som oftest ret ydmygende.

I dag fik jeg voksen-skældud af en vildtfremmed dame. I pels. På Frederiksberg, naturligvis.
Jeg havde lige fået parkeret bilen foran McDonalds (fordi reglen nødvendigvis må være, at hvis man passerer en McD, har tømmermænd og der er en ledig parkeringsplads, så skal man købe junk), da en ældre (fin?) dame begynder at skælde mig ud. Over at HUN synes, at jeg har parkeret for tæt på den anden bil og at den nu overhovedet ikke kunne komme ud.

Jeg kastede et blik på bilen, noterede mig at der var præcis så meget plads som man havde brug for, for at komme ud, og smilede venligt tilbage til hende og sagde, at der var masser af plads. Men det mente hun ikke – og blev ved med at give mig voksen-skældud. Til sidst spurgte jeg om det var hendes bil, hvortil hun blev meget stille og gik sin vej.

Men nu ved jeg, hvem alle de rådne bilister er, som parkerer så asocialt: Det er de fine gamle damer i pels, som åbenbart har brug for tusind meter foran og bagved for at komme ind og ud af en parallelparkering. Det er dem jeg hader, når jeg ikke kan finde parkeringsplads og kan tælle alle de ekstra halve og hele meter af luft, som folk synes deres bil skal have. Dem, hvor jeg har lyst til at smide en seddel i forruden med tekst a la “Hej dit asociale parkeringsrøvhul, Tænk lige lidt på dine medbilister, der også gerne vil parkere næste gang du optager uanede mængder plads! Hvis du virkelig har brug for så meget plads til en parkering, så skal du ikke have bil i København.”

Categories: agurketid

Glædelig kampdag » « Ord-elske-liste VI – F edition

8 Comments

  1. Word!
    Og det er fanme altid på fucking frederiksberg at den er helt gal

  2. Det er godt nok ikke så tit man bliver skældt ud på den måde. De første mange år blev jeg bare helt paf og stille, når sådan noget skete, men her i slutningen af 30’erne er jeg nået dertil, at jeg svarer igen på teenage-måden, hvis det sker. Måske ikke så flot men i det mindste bedre end bare at være tavs

  3. Det sjoveste come-back er at erkende, ja, jeg er virkeligt slem, burde have en røvfuld, og samtidigt smile stort; stopper skæld ud, uanset hvad du har gjort ‘galt’ :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑