The CityGirl

Så stop det dog! II

  • Folk der spørger om ting på sociale medier, hvor der kun er ét svar og de derfor bare kan google det, i stedet for at inficere mit newsfeed med crap og forhøje mit blodtryk.
  • Alle politikere pt. Kan vi ikke gøre rent bord og starte forfra? Nogle af dem trænger vist til at komme på kontanthjælp og lidt i nyttejob.
  • Alle journalister, der laver clickbaiting-rubrikker a la “Og så skete dette!”/”Du gætter aldrig hvad der skete!”. Jo, jeg har gættet det – men jeg er pisseligeglad!
  • Journalister der interviewer journalister, der bare står ude på gangen. Ja, DR, jeg kigger på jer! Hold op med at sætte jeres “reportere” udenfor døren og lade som om at de står langt væk!
  • Vejarbejde i København. Hold op med at claime hver anden gade ved at grave et kæmpe hul og så forsvinde! Hvis du graver hullet, så bliver du til du er færdig!
  • Parkeringsegoister: Hvis du har brug for to parkeringspladser til at parkere din slæde, så er du på forhånd diskvalificeret til at have bil i København.
  • Hjemmeværnet. Mogens Camre har haft en M95 riffel liggende. I rest my case.
  • Digital Post. En ting er hele det retarderede setup, som aldrig ville være blevet godkendt i en normal virksomhed. Men at sende sms’er klokken 03.22 om at jeg har digital post er noget der skal stoppes. Nu!
  • NemID. Jeg vil gerne have, at dem der har opfundet NemID lige prøver at være arbejdsløse i et par måneder og ser HVOR mange åndssvage steder, man er tvunget til at bruge NemID.
  • X Factor. Vi har ikke talent i Danmark, der kan findes på den måde. Punktum.

Categories: liste, liste-liv

Nutid, datid, sommertid, altid » « Mund til snude-metoden

4 Comments

  1. Jeg tilslutter mig BIG TIME nr. 1!!
    Nøøøøj, hvor kan det pisse mig af! Især dem, der har fået hele navnet foræret på den respektive ting. PrøvLigeAtHøreHer! Det tager dig 5 min. at gå ud af Instagram (som eksempel), gå på internettet og søge på lortet – og bum du har svaret!!

    • The CityGirl

      25. marts 2015 — 21:56

      Nu har jeg tænkt lidt over det, og i virkeligheden så er det jo alle dem, der gider svare på det, der bør stoppe. Hvis folk holder op med at svare på den slags opdateringer, så må de vel uddø?

      Og det tager jo ikke engang 5 minutter! Nu er du for rar – det tager jo under et minut! ;-)

  2. Vi HAR haft snakken om hjemmeværet, ikke???!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑