The CityGirl

Ytringsfrihed er ikke argument for håneret

Efter weekendens tragiske begivenheder, så kan man vist roligt sige, at alle er helt oppe på de høje nagler med at tale om ytringsfrihed og grundlovssikrede rettigheder.
Og misforstå mig ikke: Jeg er med helt forrest, når vi skal forsvare dette.

Men jeg synes også noget er gået galt undervejs. Og derfor må jeg melde mig i koret med Birthe Rønn Hornbech og hendes fremragende debatindlæg i går i Politiken.
For jeg bliver altså ret ked af det, når der bliver sat lighedstegn mellem ytringsfrihed og håneret. Ytringsfrihed er under ansvar – ligesom alt andet.

Ytringsfriheden står ikke alene. Den står sammen med resten af den danske lovgivning og almindelig god opførsel og respekt for andre.

Er det ikke ved at være på tide, at vi definerer vores ytringsfrihed ud fra andet end at insistere på at tegne virkelig dårlige og på ingen måde morsomme tegninger af profeten? Er det ikke på tide, at vi bliver større mennesker end det, og kan se ud over vores egen dårlige humor og i stedet bruge vores ytringsfrihed respektfuldt og som voksne, dannede mennesker?

Jeg synes det er trist, at vores ytringsfrihed er blevet en art håneret – for sådan ser jeg altså ikke mig selv som dansker. Jeg har alle dage syntes at de Muhammedtegninger var en dårlig idé, men jeg bakkede også op om at de blev trykt i sin tid, da helvede brød løs. Men lad os sige det som det er: Det var under tvang. Og under tvang, så må jeg nødvendigvis vælge den respektløse ytringsfrihed.
Jeg var også Charlie i sidste måned, fordi ytringsfrihed er vigtig. Og jeg vælger den hver eneste gang tragiske hændelser, som det sker, og vil altid kæmpe for den. Men jeg får også en dårlig smag i munden, når vi bruger den som argument for håneret. For det mener jeg ikke den er.

Jeg bliver ikke stødt, når jeg ser en hånende tegning af profeten. Men jeg bliver trist, fordi jeg ikke synes, at det er en god måde at forvalte sin ytringsfrihed på. Hvad skete der med at åbne op for en dialog, tage en snak, række en hånd ud og prøve at forstå? Måske havde var tingene ikke gået så galt, hvis vi havde talt lidt sammen først, inden vi valgte at råbe andre ind i hovedet. For når modsvaret bliver vold og død, så må vi altså holde op med at gøre som vi altid gør. Ytringsfriheden dør ikke af den grund. Der findes altid gyldne mellemveje, hvor både ytringsfrihed og respekt kan eksistere.

Ytringsfrihed betyder ikke “Alt eller intet”, som nogle i vores samfund insisterer på. Og jeg bliver ganske enkelt sur, når disse mennesker taler på vegne af mig, og synes at det er nødvendigt at skulle tegne Muhammed som hund. For jeg ville også blive sur, hvis nogen tegnede mig som hund. Hvad er argumentet? Lad være med at sige ytringsfrihed, for det er ikke et argument. Det er en ret du har, men aldrig et argument for at opføre dig dårligt.

Jeg håber, at vi nu tager vores ytringsfrihed til efterretning og tænker lidt mere over den, inden vi bare bruger den vildt og voldsomt. For så vidt jeg ved, så er det stadig tilladt at tænke sig om, inden man taler/skriver/tegner.

Categories: politik

En hel mark af solsikker! » « Fødselsdag med terror-krymmel

5 Comments

  1. Jeg synes ikke vi håner muslimerne ved at tegne deres religion på forskellig vis. Der bliver også tegnet sjovt af Gud og Jesus over hele verden, men derfor slår vi ingen ihjel….

    • The CityGirl

      18. februar 2015 — 22:02

      Men hvis de synes, at de bliver hånet, så synes jeg, at vi ud af ganske almindelig respekt skal tage udgangspunkt i det. Bare fordi du og andre ikke synes at det er hån, så ændrer det jo ikke på, at der er en stor del af den muslimske befolkning, der synes det – og jeg i øvrigt også jf. mit indlæg.
      I alle andre problemstillinger affejer vi jo heller ikke problemet med “Nå, det synes jeg ikke”. I alle andre problemstillinger tager vi udgangspunkt i problemet.

      Og sammenligningen med kristendommen holder bare ikke vand i min optik. Det er to forskellige kulturer omkring disse religioner, der udgør forskellen.

      Iøvrigt var der også engang, hvor vi heller ikke ville tillod at der blev gjort grin med religionen. Og vi har også engang haft korstoge i Guds navn.

      Men for mig er det ikke en konkurrence i hvem der kan tåle hvad ifht. religion. For mig handler det bare om at respektere sine medmennesker.

  2. Det har alle dage været sådan at det er modtageren af et budskab der afgør om det er morsomt eller noget andet.

    Så hvis nogen er utilfredse med de tegninger af profeten må man bare tage det til efterretning og så indrette sig efter det synes jeg. Ikke at man skal krybe for alle de forskellige meninger der måtte være men en gensidig respekt for hinandens holdninger ville være klædeligt.

    • The CityGirl

      19. februar 2015 — 14:17

      Lige præcis. Tak!
      Gensidig respekt kommer man altid længst med :-)
      Man behøver aldrig at være enige, og man kan også være enige om at være uenige.

      • ja det er klart man kan sagtens være uenige men så længe det sker med udgangspunkt i at vi har respekt for hinandens synspunkter så er det jo fint!

        så kan man kalde meningsudveksling og alt muligt fancy men det ændrer ikke på at vi skal starte med respekten for hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑