The CityGirl

Kogt ved 39 grader

Bedst som jeg lige var vendt tilbage til livet og begyndte at tro på, at jeg ville overleve den der influenza, som jeg battlede med i forrige uge, og begyndte at lægge planer og være rimelig optimistisk på min egen overlevelse, kom nogen forbi og smittede mig med SARS dræberforkølelse.
Hvis ikke jeg vidste bedre, og ikke var til den dramatiske sige, så ville jeg uden at tøve, konkludere at det var SARS.

Og her vil jeg gerne efterlyse lidt regler på området: Hvis ikke vi som velfærdssamfund kan sørge for at vores borgere kun bliver nedlagt af maks én influenza/dræberforkølelse, er det så virkelig værd at betale skat til? Jeg er i tvivl. Det er jo decideret unfair at give folk to gode dage, hvor man tror, at livet ligger for ens fødder, for så at blive druknet i snot, hoste, non-funktionelle smagsløg og lugtesans – alt sammen kogt ved omkring 39 grader.

Og så vil jeg bare lige komme med et hurtigt indspark; det kan godt være, at folk med børn føler, at de skal vinde på medlidenheds-rouletten hver gang, men der vil jeg bare sige, at en hund kombineret med dræberforkølelse slår ALT! Prøv selv at lufte hund med 39 i feber og uden lugtesans!* Foruden at det er relativt svært at modstå trangen til at lægge sig ned på fortorvet, så er det direkte ubehageligt ikke at kunne lugte om man lugter dårligt, og man ikke ved om folk går over på det andet fortorv af den grund eller fordi de virkelig skulle over på den anden side!

Jeg stemmer på den politiker, der lover at indføre regler på det her område – og som finder den, der har smittet mig med SARS dræberforkølelse, så jeg kan waterboarde vedkommende med varm mælk med honning og det der latterlige blomster-pis – og måske lidt næsespray.

*Ja, jeg kunne bare lade være med at anskaffe mig en hund. Ligesom man også bare kan lade være med at anskaffe sig børn. 

Categories: sygdom

Giv lidt af dit forbrugsfrådseri! » « 4 grunde til at elske sne

2 Comments

  1. Fedt, at du overlevede SARS;-)
    Er faktisk sikker på at det er hunden skyld, for hvis du ikke skulle lufte den, så havde du aldrig fået det friske luft, som dine lunger havde brug for, for at blive rask;-)
    Godt linket, ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑