The CityGirl

Helt oppe på selvtillidsbeatet med Taylor Swift

Jeg er ved at være ret sikker på, at når Dexter er alene hjemme, så hører hun Taylor Swift. På repeat one. Og det har måske taget mig et stykke tid at finde ud af, men hvis man tænker over det, så giver det meget god mening, hvis hun et par timer om dagen lige danser igennem til “Shake it off”, for lige at være helt oppe på selvtillidsbeatet, når jeg kommer hjem.

Men om nitten dage stopper festen! Så har jeg den helt perfekte hund, ifølge den tidsregning, som Dexter jo har insisteret på at følge ganske slavisk indtil videre.
19. februar er vi færdige med alle faserne, for der er Dexter præcis 22 måneder – og så burde jeg teoretisk set stå med en helt færdig og perfekt hund. Og så er det slut med Taylor Swift!

dexter-hund
Og ganske som et eventyr, så vil jeg have besejret tre forhindringer (hvalp, teenage-hund, møghund) og ser derfor frem til både at blive belønnet med job, penge og Ryan Gosling, for at have overlevet Taylor Swift-hunden. Og naturligvis at Dexter holder op med at høre Taylor Swift og begynder at gøre som jeg siger.

Categories: agurketid

4 grunde til at elske sne » « Juhu! Aktivering! Mit liv som sælger i Sverige

4 Comments

    • The CityGirl

      3. februar 2015 — 00:25

      Jeg synes faktisk ikke det er for meget at håbe på! Eller forlange, for den sags skyld…. Alt andet vil bare ikke være særlig retfærdigt!

  1. Man siger jo at tingene kommer 3 ad gangen så det er måske: ny kaffemaskine, ny hund og nyt job?

    • The CityGirl

      3. februar 2015 — 00:26

      Præcis! Og du har ret; vi er jo startet med kaffemaskinen. Så må det bare være et spørgsmål om tid før job og hund melder ind!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑