The CityGirl

Giv lidt af dit forbrugsfrådseri!

Jeg skal være den første til at indrømme, at det når det kommer til at hjælpe andre, så kan der være fandens langt fra tanke til handling. For jeg er, som så mange andre, bekvemmelighedsdansker, og når der har været indsamlinger, så har det ikke lige passet ind i kalenderen.

Der er nok katastrofer i verden at tage af, og jeg ved godt, at jeg ikke kan redde alle – specielt ikke, når jeg ikke engang kan få lettet røven. For velmenende tanker redder jo som bekendt ingen.

En af de katastrofer, som virkelig har gjort et helt forfærdeligt indtryk er selvsagt flygtningesituationen i Syrien. Og jeg har mange gange gerne ville hjælpe. Det har egentlig været nemt nok; der har været utallige indsamlinger af vintertøj, men så har det bare ikke lige passet ind i min bekvemmelighedskalender.

I går skrev min nabo i foreningens Facebookgruppe, at han kørte afsted med tøj til indsamlingen på torsdag. Da jeg fik den besked, sad jeg hjemme hos mine forældre – og nu var der faktisk ingen undskyldninger.

Sammen med min mor gik vi igennem skabene, og fandt så meget vintertøj, at forbrugskvalmen begyndte at blomstre. Selvom vi var en familie på fem, der hvert år tog på skiferie og alting er samlet sammen gennem noget nær 40 år, så var det lidt voldsomt hvad man kunne finde frem på bare en halv time. Vintertøj som ingen bruger mere. Som bare ligger og fylder. Som der ikke er noget galt med. Det passer bare ikke mere eller er bare ikke så trendy mere:
syrien-tøj-indsamlingOg hvorfor skal jeg blive ved med at gemme min superseje barndomsflyverdragt til mit ufødte (u-undfangede!) barn? Og næste gang jeg har råd til at tage på skiferie, så har jeg sgu nok også råd til at købe nyt uld-undertøj.

Så hvis du ligesom jeg gerne vil hjælpe, så gå i skabe og skuffer og find alt det, som du aldrig bruger. Tro mig: Der er mere end du tror! Måske har du ikke en fantastisk nabo, som sparker gang i dig, men der er garanteret et sted i nærheden af dig, hvor du kan aflevere alt dit tøj.

Ja, jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået det gjort før nu, før en nabo gjorde det nemt for mig. Men jeg er glad for at jeg har fået det gjort. Og selvom jeg ikke er for fin til at indrømme, at jeg i den grad er bekvemmelighedsdansker, så er jeg heller ikke for fin til at opfordre andre til at gøre det.

Categories: krise

Ligestillingsbingo » « Kogt ved 39 grader

3 Comments

  1. Godt med noget initiativ! :-)
    Jeg er ligeså dårlig til det som du, men pudser min glorie lidt, for jeg har om nogen givet af mig selv og mit, da jeg i et par par boede, arbejdede og levede i et afrikansk land, hvor mad var en mangelvare hver dag….

  2. Hahaha…jeg har et bud: dine forældre er ikke flyttet fra jeres barndomshjem?
    Flytninger hjælper på oprydning! For det er da en seriøs omgang tøj de/I har liggende…og godt I gjorde noget ved – og gav videre!

    • The CityGirl

      14. februar 2015 — 00:37

      Bingo! De har boet der i 25 år. Vi flyttede da jeg var ni – så tør slet ikke tænke på, hvor meget der ville havet været, hvis ikke der havde været den ene flytning :-D

      Og ja, det er helt vildt, hvor meget der var. Var rimelig paf! Og har aldrig set mine forældre som nogen der bare havde det vilde forbrug. Det har de heller ikke – men vi manglede på den anden side heller ikke noget ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑