The CityGirl

En hel mark af solsikker!

Jeg har glædet mig til det her i månedsvis! Og jeg er ikke meget for at indrømme det. Men på den anden side, så har jeg så meget optur, at jeg næsten ikke kan rumme det: Jeg er gået i gang med at så!

Hvilket er ret kedeligt, men så sker der alligevel noget. For jeg savner virkelig at gå og nusse om alle planterne ude på altanen. Og det viser sig, at mit gartner-gen kun eksisterer 100% når det foregår udenfor. Derfor er der lidt planter der er røget i svinget her i overvintringen. Men omvendt også andre, som jeg virkelig ikke havde sat mine penge på, der har haft en decideret fest. Fx. hindbærren. Det har næsten været grænsende til det pinlige så meget sjov, den har haft (og stadig har) i min vindueskarm. Det er jo ikke normalt, at en hindbærplante skal beskæres to (TO!) gange henover vinter, formerer sig og generelt vokser som stod den i Amazones, når den bare står i en vindueskarm på Nørrebro. Men det gør den – og er derfor pt. min yndlingsplante.

Sidste år kom en sød bloglæser forbi med en solsikke, og i ren entusiasme over at jeg kunne få den til at overleve big time, så høstede jeg da lige frøene, da sæsonen gik på hæld. Nu skal jeg have en hel mark af solsikker. Mindst!
Første hold er sat i jorden nu, og efter 48 timer er min tålmodighed næsten brugt op. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg virkelig synes det er spændende at om der sker noget. Og jeg bliver skidesur, hvis der ikke sker noget.
Nå ja, så har jeg da også lige sået lidt agurk og rød peber. Det skal jo ikke hedde sig! Og hvis jeg havde lidt flere vindueskarme, så havde jeg sået omtrent alt hvad jeg kan komme i nærheden af.

Jeg har ingen idé om hvor denne indre gartner kommer fra, og selvom jeg til tider lige ser mig selv udefra og synes det er lidt pinligt, fordi det jo er mega mor-agtigt at gå rundt og nusse med planter, så må jeg også bare omfavne det. For jeg er ganske enkelt vild med det.
Og ja, jeg har næsten en decideret plan for hvad der skal på altanen i år: Morgenfruer, ærter (med espalier), tomater, flere pelargonier, en rose, en hel væg med hængelobelia, og tusind andre ting!

Så nu hvor altansæsonen så småt er ved at gå i gang, så er det okay at være arbejdsløs. For så har jeg jo faktisk ikke tid til at have et arbejde. Slet ikke hvis alle flere hundreder solsikke-frø bliver til noget! Hvilket de naturligvis gør. For ellers bliver jeg sur.

Categories: altan

Forrygende Fredag » « Ytringsfrihed er ikke argument for håneret

4 Comments

  1. Nu får jeg have stress, jeg har helt glemt at tænke på at så…
    Skulle vi ikke bare aftale at man stadig kan nå det om et par uger når jeg har tid igen?!
    Ellers må du sende en af solsikkerne retur

    • The CityGirl

      25. februar 2015 — 16:57

      Jeg tror sagtens at du kan nå det om nogle uger – jeg er nok også lige lidt tidligt på den. Fordi jeg er så utålmodig :-D
      Og hvis de bliver til noget, sender jeg gerne nogle stykker retur ;-)

  2. Uhhh, spændende:-)
    Måske skal du skifte branche……????

    • The CityGirl

      27. februar 2015 — 16:44

      Har næsten også overvejet det – men jeg har vist ikke den tålmodig, som der kræves. Plus at jeg også er svært glad for nuværende branche… Men hvis alt fejler, så kan jeg vel altid give det et skud ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑