The CityGirl

Juhu! Aktivering! Mit liv som sælger i Sverige

Efter et fantastisk møde med jobcentret i dag om min kommende aktivering, kan jeg nu tilføje til listen over erhverv, som det kommunale synes jeg skal forfølge:
– Sælger i Sverige
– Kundeservice i Sverige
– Voksenlærling
– Iværksætter

Og efter sigende er der mellem hele 30% og 70% der kommer i arbejde efter at have været i løntilskud eller virksomhedspraktik. Man skal bare ikke stille kritiske spørgsmål om de der tal, så får man dem bare gentaget. Mange gange. Men jeg skal nok satse på det der med at blive sælger i Sverige (fordi i hendes verden er marketing det samme som sælger). I hvert fald mente damen, at jeg virkelig ville kunne få DRØMME-sælgerjobbet derovre. På trods af at jeg ikke har nogen som helst erfaring som sælger, at jeg ikke har nogen som helst ønsker om at blive sælger og jeg vil skide på at det tager 34 minutter at komme til Malmø.

Det er ikke fordi jeg partout vil synes, at den kommunale indsats stinker. Det er ikke fordi jeg med vold og magt vil være på tværs, men det er virkelig svært at have en ja-hat på i mødet med det offentlige, når de mennesker man taler med ikke rigtig ved hvad de forskellige erhverv går ud på.

Jeg slap med at blive aktiveret med noget job-coaching. Det overlever jeg nok, men var dog skuffet over at kurset med æble-lytning og snif-tisning slet ikke blev nævnt.
Jeg lover at tage ja-hatten på til job-coaching – med mindre de også insisterer på at jeg skal være sælger i Sverige.

Categories: arbejdsløs

Helt oppe på selvtillidsbeatet med Taylor Swift » « Juhu! Aktivering! Æble-lytning here I come!

2 Comments

  1. Det kan da være, at det der job-coaching faktisk ER æble-lytning og snif-tisning? Det ved vi jo ikke, før du har prøvet det.

    …Og det var først nu, efter at have læst det et par gange, at jeg opdagede, at du havde lavet tis-snifning om til snif-tisning. :ob

    P.S. Iværksætter var måske slet ikke helt ude i hampen? Kunne freelance være en mulighed inden for dit fag?

    • The CityGirl

      1. februar 2015 — 20:10

      Hahahaha! Nåmen…. potato potato :-D Jeg undlader at rette det, fordi snif-tisning måske også er interessant?

      Og du har ret; måske går job-coaching ud på æble-lytning og tis-snifning (eller snif-tisning?). Man kan kun håbe!

      PS. Jae… jeg kan bare ikke overskue det økonomisk, for slet ikke at tale om alle de regler jeg skal forholde mig til ifht. dagpenge. For jeg kan jo nok ikke regne med at gå ud og hive en normal månedsløn ind fra dag 1…
      Jeg udelukker det ikke – jeg kan bare ikke rigtig overskue det ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑