Da jeg vågnede 1. juledag og der lå et fint dække af sne, havde jeg ret meget optur, for jeg elsker sne! Så selvom jeg var ret træt efter juleaften, så havde jeg for en gangs skyld ikke trang til at sjofle dagens hundeluftetur (som man ellers har haft ret meget trang til igennem våd og klam november og december).

Dexter var af en helt anden overbevisning. Faktisk var hun decideret sur, og gav mig konstante bebrejdende skyld-med-skyld-på blikke. For hvad fanden var det der hvide stads?! Og hvorfor var det pludselig så koldt?! Og kan vi ikke bare gå hjem i varmen?!
Hvilket er ret sært, for alle hunde elsker sne. Bare ikke Dexter. Det skulle hun fandme ikke nyde noget af. Så med min entusiasme og Dexters surhed endte dagen sårn lidt mellem to stole, hvor ingen af os blev helt tilfredse.

2. juledag prøvede vi igen, og der gik det meget bedre. For efter Dexter havde fået sovet ud ovenpå juleaften, så kom hun i tanker om, at hun knuselsker sne. Faktisk gik hun fra decideret sne-hader til sne-elsker, level Oprah:
I get snow! You get snow! EVERYBODY GETS SNOW!!!

fu31sOg da vi søndag var til familiejulefrokost i det Nordsjællandske, var jeg en overgang nervøs for at min hund ville eksplodere i et festfyrværkeri og dø af glæde over at kunne løbe rundt i en have, hvor der lå sne SAMTIDIG med at det også sneede. Eller at hun bare ville slå sig selv ud, efter hun talrige gange skøjtede henover træterrassen med hundrede kilometer i timen.

Måske er det meget godt, at sneen smelter nu. Jeg er ikke sikker på, at Dexter ville kunne overleve i lang tid med det sne. For at befinde sig på et konstant level Oprah kunne godt gå hen og blive farligt. Men på den anden side ville det sikkert være en okay måde at dø på.