Jeg kan slet ikke få armene ned over det kursus jeg er startet på. Ikke nok med, at jeg føler, at jeg ligner et helt normalt menneske, når jeg først sqeezer mig ind i bussen og dernæst metro klokken alt for tidligt, og står og ser herrevigtig ud med min telefon (hvor jeg primært bare scroller igennem Instagram og Twitter), så er kurset (indtil videre) virkelig godt fagligt!
Og selvom det er hårdt at skulle bruge sin hjerne SÅ meget, når man normalt render rundt i en lettere vegetativ tilstand, så er det jo meget rart at vide, at den stadig virker.

Men eftersom min hjerne jo var lettere vegetativ indtil mandag morgen, så var det der med julegaver heller ikke sådan rigtig gennemtænkt fra min side. For jeg havde fået overbevist mig selv om, at der ikke var nogen grund til at tænke på de der julegaver før jeg startede på kursus. Fordi så slap jeg for at skulle bevæge mig ind til city – og når jeg startede kursus kunne jeg jo lige stoppe på vejen hjem. Teoretisk set en okay plan.

Da jeg i mandags var på vej hjem efter første kursusdag, var jeg beyond træt. Faktisk er det lidt strengt at proppe så meget viden ind i en arbejdsløs hjerne på første dag. Men da det samtidig var gået op for mig, at der faktisk var ret kort tid til jul, når jeg indregnede resterende fritid ind i det, så blev jeg nødt til at gøre noget.

Så jeg stoppede ved Magasin og da jeg gik ud derfra efter 25 minutter, og kun 2 gaver senere, havde jeg en kropstemperatur på 60 grader og et raseri på størrelse med Afrika.

Men i går skete der virkelig et julemirakel! Fordi jeg igen var virkelig træt og ikke kunne overskue at lave aftensmad OG være sød ved Dexter, tog jeg ud til mine forældre, for der er både mad til mig og natur til Dexter. Efter vi havde spist, tog samtalen en uventet drejning og pludselig stod jeg nede i Magasin i Lyngby med min mor.

De kære mennesker havde åbent til klokken 22, og der var så få mennesker derinde, at jeg både kunne bevare normalkropstemperatur og holde al raseri på afstand. Det var faktisk helt rart! Så derfor fik jeg købt ALLE julegaver i ro og mag.

Og da jeg tilsidst stod i Summerbird, for at købe den allersidste ting, så var ekspedienten så sød, at tilbyde mig en smagsprøve på det jeg købte. Men grundet nøddeallergi måtte jeg afslå. I stedet blev vi enige om, at hvis jeg en dag bliver så deprimeret at jeg vil begå selvmord, så skal det jo bare være i et raid af nødder, praline og nougat! Jeg tror vi blev enige om “Et bad af Nutella”, som det perfekte selvmord. Så er det jo på plads, hvis tingene nogensinde kommer så vidt.

Så med en potentiel perfekt selvmordsplan og alle julegaverne i hus, kan julefreden nu sænke sig – og jeg kan få lov til at koncentrere mig om alt det awesome, som min kalender indeholder op til jul.