Efter at have været arbejdsløs i over et halvt år, så er jeg nu helt sikker på at
a) Jeg er skabt til at have et arbejde, fordi det går bare ikke at dandere den.
b) Det er et skråplan at være arbejdsløs, når man som jeg inderst inde er et 5-årigt barn, der kan opstille tusind regler, der kan retfærdiggøre alt.

  • Hvis jeg kommer op før klokken 12, så er det en sejr. 11.59 tæller også!
  • Tre kopper kaffe ER morgenmad
  • Jeg har en konkurrence med mig selv om, hvor meget jeg kan proppe ned i min vasketøjskurv og stadig få låget på. Inderst inde gider jeg ikke vaske tøj.
  • Hvis jeg har skrevet en ansøgning, så må jeg godt spise æbleskiver til aftensmad.
  • Hvis ikke jeg skal noget, så er bad stærkt overvurderet – og så kan jeg jo spare det shampoo!
  • Vintertid er en personlig hetz af arbejdsløse: Dagen er jo absurd kort, når man står op klokken 12 og solen går ned klokken 16!
  • Er i hemmelighed lidt sur på mine venner over at de render på arbejde hele ugen og ikke er sympati-arbejdsløse med mig.
  • Facebook og andre sociale medier er virkelig kedelige, når man er arbejdsløs og har tid til at læse ALLE opslag i real time – og tager det lidt personligt, at mine arbejdende venner ikke deler flere sjove ting.
  • Bliver sur, når folk på forhånd dømmer mig ude og ikke spørger, hvordan det går – men gider heller ikke tale om at være arbejdsløs.
  • Overvejer i højere grad nu, hvad definitonen af ‘bims’ er, om man kan være det, hvis man selv overvejer det – og om familie og venner er ærlige nok til at sige det, hvis jeg virkelig er det.