The CityGirl

Mænd og halstørklæder

Det er blevet den tid igen. Efterår og vinter. Den sæson på året, hvor vanter, huer og halstørklæder skal frem igen.
Brugen af sidstnævnte beklædningsgenstand har jeg i årevis nærstuderet hos det modsatte køn. For det virker bare ikke for dem! Og jeg kan ikke forstå, at det kan være så svært, at bruge et halstørklæde.

Jeg har ikke mødt én eneste mand, som kan finde ud af at bære et halstørklæde normalt! Og det fascinerer mig på et plan helt oppe på linje med andre ting, som min hjerne ikke kan forstå, som eksempelvis hvor de forsvundne sokker i vaskemaskinen bliver af og hvordan det kan lade sig gøre at føde uden at dø.

I årevis, har jeg prøvet at forstå, hvad fanden det er, der går galt hos mænd, når de ifører sig et halstørklæde. Og dengang jeg arbejdede i et af de der hæslige storrumskontorer, må jeg indrømme, at når halstørklæde-sæsonen satte ind, havde jeg dage, hvor jeg ikke fik arbejdet særlig meget, fordi der blev ved med at gå mænd forbi mig med halstørklæde.

Mænd har tydeligvis kun to måder at bære et halstørklæde:
1. Helt, helt stramt, så de ser ud som om de er ved at blive kvalt.
2. Helt, helt løst, så det ingen reel funktion har, og mest bare ligner en kikset accesory.

Det siger sig selv, at det ikke ser godt ud, når man ligner en, der er ved at blive kvalt. Og med mindre man er Gustav, så fungerer looket med det løsthængende halstørklæde altså heller ikke.

HVORFOR kan I ikke finde ud af at bære et halstørklæde normalt?!

Categories: agurketid, mænd

Den dag jeg amputerede en pote » « Absolut topkarakter for forsøget

6 Comments

  1. Til gengæld bærer kvinder vel nærmest halstørklæder (i hvert fald tørklæder) året rundt? Jeg sveder nærmest bare ved tanken.

  2. Jeg har netop undret mig over tørklæder til mænd i Frankrig og Italien. De kan sådan set godt finde ud af at sætte det. De går så bare med dametørklæder, og det ser sådan set også lidt mystisk ud

  3. Og helt galt går der, når de insisterer på at bære halstørklæde og kasket samtidig. Og er tæt på 50!!! Nej. Bare nej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑