The CityGirl

Den dag jeg amputerede en pote

Da jeg endelig stod op i går, havde jeg glemt alt om, at jeg egentlig ikke havde sovet det meste af natten grundet at Dexter havde tjansen som sur gårdvagt. Og jeg kom også ret hurtigt over, at et eller andet gik helt galt i badet, således at jeg kom ud med mere fedtet hår end da jeg gik ind.

For jeg kom endelig i bund med min ansøgningsliste. Du ved, den der uendelige liste af jobs der skal søges. Men fordi jeg jo skrider til Lissabon på mandag, og dermed havde en rigtig deadline, så kunne jeg pludselig få rubbet neglene og sendt alle ansøgninger afsted og få gjort rent bord. Seriøst, jeg elsker deadlines. Altså de der rigtige og ikke bare dem, som jeg leger, at jeg har.

Derfor var jeg jo i hopla! Og solen skinnede og det var fredag og ALT kørte på skinner. Så Dexter fik lov til at komme ned i den tarvelige hundegård i Nørrebroparken, som hun knuselsker. Og som jeg synes, er virkelig nederen. Og jeg syntes, at livet bare var så skønt og dejligt, at jeg egentlig godt måtte skifte middagen til noget take away. Faktisk havde jeg omkring 25 gode argumenter for det.

Men så døde alt godt humør i et veritabelt blodbad ude i entreen, da jeg liiiige skulle klippe Dexters klør. Den manøvre som tidligere har kostet MIG blod, sved og tårer, og hvor jeg nu troede, at vi var blevet enige om at være uenige og bare få det overstået. Efter et år med nærmest slåskampe, både med og uden dyrelæger, havde vi på en eller anden måde indgået et kompromis af en art.

Dexter havde åbenbart tænkt nærmere over tingene siden sidst, og havde skiftet mening og var derfor bare straight up uenig. Så da jeg klippede, flyttede hun sig – og blodet sprøjtede. Jeg troede fandme at jeg havde klippet hele kloen af! Men der er lidt tilbage. Lidt. En lille bitte smule.

Og når man først har næsten amputeret sin hunds pote, så er det som om al tillid er væk. Så kan man bruge adskillige minutter på at indfange hund med blodig pote, som i flugtforsøget når at afsætte blodspor overalt i lejligheden og virkelig får det til at ligne et gerningssted. Og da jeg endelig havde hende indfanget, blødte det bare så meget, at både hende og jeg blev indsmurt i blod. Hvis politiet havde ringet på døren lige der, så var vi blevet anholdt og de var begyndt at lede efter et lig.

Jeg panikkede. Og jeg ved egentlig ikke hvorfor. For jeg ved jo godt, at sådan noget virkelig kan bløde. Men måske jeg troede, at Dexter kunne dø. I hvert fald var jeg rimelig high pitch, da jeg ringede til vagtdyrelægen, som var ganske afslappet omkring situationen.

Så brugte vi de næste par timer på at holde på pote og prøve at stoppe blødningen. Dexter syntes jeg var åndssvag og så på mig som om jeg vitterligt havde forsøgt at amputere hendes pote – og da hun endelig slap væk fra mig, blødte hun stadig.

Efter to timer med ongoing blodbad, kørte jeg i Maxizoo (længe leve lange åbningstider!) sammen med amputeret hund for at købe Klip Væk (hvorfor bliver det ikke givet i en startpakke til nye hundeejere?!), som kunne stoppe blødningen.

Og fordi det jo virkelig var min dag i går, blev jeg også lige stoppet af politiet i en spirituskontrol på vej hjem fra Maxizoo. Men da det var første gang jeg nogensinde er blevet stoppet af politiet, havde jeg sær optur over det. Så da virkelig lækker politimand spurgte om jeg havde drukket alkohol, kom jeg kækt til at svare “Nej, desværre” – samtidig med at Dexter prøvede at tage flugten ud af åbent vindue, med blodig pote, ud til lækker politimand. Derfor kørte vi bare videre i skam.

Det nasty stads virkede, og Dexter døde ikke, og har stadig alle fire poter. Men hendes klør ligner nu noget ækvivalent med et barn der har klippet sit eget pandehår.
Jeg glæder mig til jeg skal til Lissabon på mandag.

Categories: Dexter

Voksen-pakning » « Mænd og halstørklæder

2 Comments

  1. Hurra for klip-stop og en ikke- eksisterende lukkelov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑