The CityGirl

Mit liv som sæddoner

Godt nok så fejler jeg tit og ofte i forsøget på at være kvinde. Eksempelvis så forstår jeg ikke konceptet med en rundbørste. Eller jeg kan jo godt se det smarte i det. Har set min frisør bruge den med fabelagtigt resultat. Så derfor købte jeg også sådan en. Og har brugt den én gang, hvor den satte sig fast i håret efter 2 sekunder. Det gjorde så ondt at få den ud, at jeg var lige ved at tude, så den har bare ligget i skabet lige siden.

Jeg mangler i dén grad også det der kvindelige gen, der gør, at jeg synes at nips og andet skrammel er alletiders. Og også må melde pas på den der med at gå i bro, hver gang jeg ser et barn. Nogle børn ER altså grimme. Og nogle børn ER pisseirriterende.
Og jeg har det også svært med, hvorfor jeg selv skal bage kage til arrangementer, når nu konceptet ‘Bager’ findes, som både kan diske op med noget spiseligt og give mig mere tid. Det er jo bare logistisk optimering! Men jo ikke særlig kvindeligt.

Så jeg indrømmer, at mine kvindelige gener ikke helt lever op til deres navn. Men fra det og til at sende mig jobannoncer som sæddoner, synes jeg altså er at stramme den.
Skærmbillede 2014-10-27 kl. 12.38.48
Og hver gang Jobindex sender denne jobannonce (ja, den kommer jævnligt!) bliver jeg en lille smule sur. Fordi jeg vil sgu da gerne tjene 3000 kroner på 2 minutters arbejde! Men bare fordi jeg ikke kan gennemskue en rundbørste og nægter at bage kage, så bliver jeg ikke pludselig leveringsdygtig i sæd.

Categories: arbejdsløs

Du er fuld, GLS! Gå hjem! » « Forventningsafstemning

12 Comments

  1. haha great one! And for the record, babies are ugly. Only a few can, eventually, qualify to be thought of as cute. And I am soooo with you on the round brush – got like 3 lying around in the drawer. I was that desperate to get them to work for me that I got them in all different sizes. Didn’t matter one bit. Yikes.

    • The CityGirl

      27. oktober 2014 — 22:41

      Rundbørster bør ikke sælges i almindelig handel. Kun til uddannede frisører! De giver falsk håb, som kun munder ud i smerte – på så mange planer.

  2. Du skal bare opkvalificeres! Jobcentret kan sikkert sagtens finde en “anden aktør”, som gladeligt skruer et kursus sammen, som lover at give dig kvalifikationerne til at blive alle tiders sæddonor. Det er kun et spørgsmål om penge.

    • The CityGirl

      27. oktober 2014 — 22:42

      Haha! Nåja, hvis man kan lære at lytte til æbler og sniffe til tis, så burde man vel også kunne få sådan et opkvalificeringskursus!
      Det siger jeg til dem næste gang! ;-)

  3. Som barslende er jeg åbenbart faldet helt af på det der med smukkesering. Da du skrev “rundbørste” tænkte jeg, at det nok var toiletbørsten – og jeg har ellers været flittig bruger af en rundbørste, da jeg kørte et 70’er agtigt look a la Madonnas i Hung up (Åh gud! jeg er gammel! Sidst jeg var smart i det var for 9 år siden!)

    Kan godt forstå du bliver lidt vrissen over sæddonor annoncer. Men hvis du tænker i de baner, er jeg sikker på, at du kan sælge dine æg

    • The CityGirl

      27. oktober 2014 — 22:44

      Kan du finde ud af at bruge en rundbørste?! Jeg tror ikke på dig… Det er jo et torturinstrument!

      Og jeg ville da ønske at det var lige så nemt at sælge sine æg – men det er naturligvis besværligt og et større indgreb. Ellers kan jeg love dig for, at der var masser af CityGirl-æg til salg :-D

      • Jow jow det kan jeg (jeg har også meget glat hår)

        Jeg har overvejet det med ægdonation – alene fordi det jo er en måde at overtage verdensoverherredømmet.

        • The CityGirl

          30. oktober 2014 — 13:55

          Jeg har også meget glat hår. Men det virker stadig ikke med en rundbørste :-(

          Og ja, hvis man skal overtage verdensherredømmet, så er det jo egentlig godt givet ud ;-)

  4. Har du tjekket af i rubrikken ‘kvinde’, da du udfyldte Jobagenten???;-)

  5. Hvor er det mærkeligt…. Jeg præsenteres ofte også for mails med overskriften “Enlarge the size of your penis” – bare fordi jeg mest går med bukser og elsker actionfilm…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑