The CityGirl

Forventningsafstemning

Jeg fandt aldrig ud af, hvor mange billetter vi egentlig havde fået booket til Lissabon. Men det er også lige meget. For nu har vi i hvert fald én! Og det er nok.

Og jeg glæder mig! Om to ugers tid sidder jeg i Lissabon (hvis ellers vi kan finde ud af at bestille et hotel…), og hvis bare der er en snert af sensommer dernede, så er jeg glad. Hvis jeg bare kan sidde i noget sol og drikke nogle drinks langt væk fra arbejdsløshed, ansøgninger, lorte-økonomi, gråvejr og Dexter, så er jeg glad.

Fem Dexter-fri dage. Det bliver en fest! Altså jeg kan jo godt lide hende, men det her symbiose-liv, hvor vi er sammen næsten hele tiden og hun er mit primære sociale liv, gør bare, at jeg er få millimeter fra at være The Crazy Dog Lady. Hvis ikke jeg allerede er det.

Jeg glæder mig til at få 5 dage sammen med et andet menneske, hvor vi kun skal tale om mennesketing. Hvor vi ikke diskuterer, hvornår vi skal tisse og hvorfor vi ikke gider kaste bold. 5 dage, hvor jeg ikke bliver slikket i øret af begejstring (satser jeg på) og hvor jeg ikke har noget som helst ansvar for andre end mig selv. Hvor jeg kan have sort tøj på uden at være dækket af hvide hår og hvor jeg ikke bliver vækket af et hundestræk, der tager afsæt i mine bryster og mave (håber jeg på!).

Hvis bare en brøkdel af de ting bliver opfyldt, så er jeg glad.

Categories: ferie

Mit liv som sæddoner » « DIY: Sådan ødelægger du Internettet

1 Comment

  1. Du trænger helt bestemt til den ferie!!!
    – og det gør Dexter vel egentlig også…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑