The CityGirl

DIY: Sådan ødelægger du Internettet

Nå, men så brugte jeg lige fredag aften på totalt at ødelægge den del af internettet, hvor man finder billige flybilletter til Lissabon. Uden at få bestilt nogen.

Halvanden time tog det os at fucke ALT op omkring køb af flybilletter. Og jeg forstår det ikke, for det plejer virkelig ikke at være så svært at købe flybilletter. Men nu har jeg på den anden side heller aldrig været i Lissabon, så måske de sætter mærkelige forhindringer op, for at holde retarderede blondiner ude af landet. Hvilket objektivt set jo er fair nok.

Bare tanken om en forestående ferie er jo ellers ganske afslappende – men når man så ender i et booking-helvede, så bliver det en lille my stressende. Og når man så har affundet sig med, at man selv har fucket nettet op, og selv er skyld i at priserne til Lissabon er blevet skyhigh, fordi man har foretaget søgningen noget nær 1000 gange i minuttet, og tilsidst tager en (dyr) beslutning, og bare siger “GO!” og man så kommer frem til en side med beskeden: “Du har foretaget denne booking før. Kontakt nærmeste kundeservice.”, så bliver man bare træt.

Ikke bare af internettet, flyselskaber og søgeportaler. Men også af sig selv.
Imorgen finder vi ud af, hvor mange billetter vi egentlig har fået købt. Måske bliver det en fest, og vi så kan være et helt selskab på tur. Og lege turistguides med paraplyer und alles.
Måske er vi bare blevet banned på forhånd i Lissabon.

Categories: ferie

Forventningsafstemning » « Alle veje fører til Lissabon

10 Comments

  1. Prøvede du via Norwegian? Dem havde jeg problemer med i går. Ved ikke, om de kørte noget kampagne i Norge eller om de bare rodede rundt med deres bookingsystem

    • The CityGirl

      23. oktober 2014 — 15:05

      Nej, det var ikke Norwegian – for de flyver slet ikke til Lissabon i november. Hvilket jeg jo godt synes at de kunne…..

  2. He he – det har måske ikke så meget med indlæggets emne at gøre, men overskriften fik mig til at tænke på min tid som telefonsupporter for privatkunder hos en internetudbyder.

    Her kunne jeg opleve, at en kunde ringede ind og sagde: “Jeg kom til at slette internettet”. Måske handlede det om, at han havde slettet browser-ikonet fra skrivebordet og skulle have lidt hjælp til at finde det frem igen, men jeg havde jo lyst til at svare: “Sig endelig ikke til nogen, at det var dig, der gjorde det!” :D

  3. Hi hi, har selv stået i situationen, så jeg kender din frustrstion alt for godt – og hvis man så lige skal rejse fra Botswana til Danmark og SKAL være hjemme om 3 dage, hvoraf de 24 timer går med rejse, så er man presset, kan jeg godt sige:-)

  4. Hehehehe! Husker stadig den gang jeg opdagede, at jeg var kommet til at bestille 50 blomsterbuketter til min moster. Hun ville sikkert være blevet meget glad, men altså….

    • The CityGirl

      23. oktober 2014 — 15:07

      Hahaha! Sådan noget sker jo! Også selvom man normalt godt kan finde ud af at bestille ting på nettet… 50 buketter… Fandme sjovt :-D

  5. Kan anbefale at slå InPrivate browsing til når der skal søges på flybilletter og rejser… Og bruge forskellige søgemaskiner, browsere m.m.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑