The CityGirl

The things you do for … your dog

Det er som om, at det er bare er helt socialt acceptabelt at gøre ting, som man normalt aldrig troede, at man skulle gøre, hvis det gælder ens barn. Hvis det er en hund, så er man bare vanvittig.

Der skete det, at jeg meldte Dexter og jeg til agility. Det lå jo lige for, da Dexter er en ufattelig hoppende, løbende hund, så hvorfor ikke sætte det under kontrol, tænkte jeg.
Og nu havde jeg alligevel fået manet alle mine fordomme om hundeejere godt og grundigt i jorden.

For dengang jeg fik Dexter, så skulle jeg i hvert fald ikke være sådan en hundeskole-type! Og hvad er det for nogle mennesker, der ikke kan opdrage deres hund selv? Pfff! Så skete Dexter, og jeg var så heldig at rende ind i en normal hundetræner (Lotte fra Harmonisk Hundecenter), hvor det viste sig bare at være skidesjovt og hyggeligt. Så der har vi gået lige siden.

Men agility er noget der foregår i hundeklubber, og mens jeg havde glemt alt om mine fordomme om hundeklubber og hundetræningstyperne, meldte jeg os gladeligt til.

Da vi mødte til første træning, var det ret tydeligt, hvem på holdet, der tænkte det her som en hyggeting (Dexter og jeg) og hvem der tog det meget, meget seriøst (alle de andre).

På trods af at vi er på begynder-niveau, så står folk i ramme alvor i løbetights (!), løbesko (!!), alt mulig andet løbegear (!!!) og bæltetasker med plads til tusind ting – formentlig også hunden.
Dexter og jeg er dem, der står ovre i hjørnet i udtrådte Converse og slidte jeans og ryger smøger – og det er helt tydeligt, at vi ikke er en del af kliken.

Vi er der nok kun én sæson, for selvom Dexter synes det er det sjoveste i hele verden (“What? Jeg må løbe og springe OG du roser og gi’r flæskesteg?! Let’s do it again!) og klart er den dygtigste på holdet, så har jeg det en anelse stramt med det.

For jeg har det bare svært med folk, som ikke ejer humor og som ikke kan se, at det måske er lidt overkill at gå all in, inden man finder ud af om hunden overhovedet kan springe. Ja, der er hunde på holdet, som virker som om de ikke ved hvad det vil sige at springe …

Og så er der jo faren for, at jeg pludselig bliver én af dem, og også møder op i løbetights med verdens største bæltetaske og ligner en idiot. Jeg har allerede bestilt en softshell jakke på nettet, og det er ligesom alt rigeligt for mig.

Categories: Dexter, hund

De dovne arbejdsløse » « Taget som gidsel af DF

8 Comments

  1. Hvor bestiller man sådan en jakke henne?
    (Don’t ask!)

    • The CityGirl

      23. september 2014 — 00:27

      Fordi jeg er nærig på det område, så har jeg bare bestilt en hos H&M, som kun kostede 399,-
      (Ellers er den form for beklædning jo mega dyrt!)
      Ved ikke om den er god – den burde komme i denne uge….

  2. Du er ude på et skråplan allerede. Det kan jeg tydeligt mærke – løøøøbbb alt hvad du kan:-)
    Tag det fra en, der selv har været der…..

  3. Det er sgu svært at få accept i de kredse. Min første hundetræning med Louis gik helt i vasken da jeg som det første startede med at træde på hvalpen med mine store vandrestøvler. Fik aldrig min hundetræners accept efter det.

    • The CityGirl

      27. september 2014 — 13:00

      Hahaha! Ej, det er jo for fjollet… Alle kommer sgu da til at træde på deres hund i ny og næ… Jeg gjorde det så sent som i går, da Dexter vadede ind foran mig….

  4. Jeg tror sgu også det er for sent for dig! Før du ser dig om har du en hel hær af hunde du herser rundt med på agility-banen iført løbetights!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑