The CityGirl

De dovne arbejdsløse

At være arbejdsløs har mange frynsegoder. En af dem er, at alle ved, hvordan vi er. Eksempelvis at vi er dovne.
Jeg skal ikke være for fin til at indrømme, at jeg da dén grad er doven. Men det var jeg også inden jeg blev arbejdsløs, dengang jeg havde et arbejde.

For min dovenskab hænger ikke sammen med mit arbejde. Den hænger sammen med alt det, som jeg synes, er det kedeligste i hele verden; at gøre rent, at købe ind, at vaske tøj og alt det der findes i den genre.

Bare fordi jeg er blevet arbejdsløs, så er disse ting ikke gået hen og blevet superspændende. Men når man er arbejdsløs, så bliver disse ting meget meget mere tydelige, fordi man ikke har en skid andet at lave (hvis vi ser bort fra alle de ansøgninger, der skal skrives).

Og jeg vil da kritikerne ret i, at det er lidt mærkeligt, hvordan man ikke kan have overskud til lige at ordne alle de der daglige pligter, når man nu har al den tid i verden og ikke har et job, der også skal passes. Hey! Nogle gange fatter jeg da heller ikke selv, hvordan jeg har kunne få en hel dag til at gå med nærmest ingenting.

Teoretisk set burde jeg kunne vaske tøj, købe ind og gøre rent på én dag – og lige skrive et par ansøgninger, plus det løse. Hvis jeg altså holdt samme niveau som jeg plejede at have. Men det kan jeg ikke. Det er bare fysisk umuligt, når man er arbejdsløs.

For jeg lever i en boble af uendelig tid, så hvorfor skal jeg død og pine skynde mig igennem det hele. Der er altid imorgen. Der er altid mere tid. Og der er altid noget mere spændende man kan lave. For det er det, der er det svære: At få al den uendelige tid til at gå med noget lettere interessant, mens alle andre er på arbejde.

Det er noget nær umuligt at holde samme normale tempo, når man er arbejdsløs. Der sker bare noget inden i en, som gør, at man kun kan overskue én ting om dagen. At man ikke både kan vaske tøj, skrive ansøgninger og købe ind på samme dag. Og de dage, hvor det alligevel lykkes, så er det en sejr uden lige.

Men det er ikke ensbetydende med, at man er mere doven end man var før. For jeg vil allerhelst have et job. Ikke bare er det den bedste overspringshandling fra alle nullermændene, men det er også noget, som jeg har brug for som menneske.

Man bliver nemlig lettere bims af at gå hjemme. Jeg har ikke helt fundet ud af, om Dexter gør tingene værre eller bedre, men jeg tror faktisk, at selvom hun tit er den eneste jeg taler med en hel dag, så er det bedre end ingenting.
For når man er arbejdsløs, så er man også sat udenfor et fællesskab. Så er man den ‘clingy’ ven, der sidder og venter på at det bliver weekend, så alle andre kan lege, og er måske lidt for needy, fordi man ikke får sit sociale fix i løbet af ugen.

At være arbejdsløs er nemlig ikke én lang ferie, som man jo ellers kunne synes. Det er hårdt arbejde at få livet til at ligne noget med indhold, når man selv skal stille rammerne op og ikke får dem forærende af et arbejde med faste arbejdstider.
Og det gør altså ikke, at man automatisk synes, at den daglige husholdning er en fest. For ærlig talt, så gider jeg altså ikke have et liv, hvor rengøring og tøjvask er mit primære indhold.

Så ja, jeg er doven. Og ja, jeg er arbejdsløs. Og jeg forbeholder mig retten til at blive ved med at være doven, fordi det intet har at gøre med mit professionelle liv, som jeg forhåbentlig snart får igen.

Categories: arbejdsløs

Krydser fingre for æble-lytning og tis-snifning! » « The things you do for … your dog

6 Comments

  1. Når man administrerer sin egen tid, er det vigtigt med struktur, min ven. Struktur, så skal det hele nok gå:-)
    Lav en plan for hver dag – og overhold den, eventuelt ved at give dig selv en belønning til sidst…

    • The CityGirl

      1. oktober 2014 — 13:11

      Det er også det jeg gør – men som jeg skriver, så er det ikke helt så nemt, som hvis man har et job ;-)

  2. Min veninde beskrev det der med at have meget tid som “og så kom man måske ikke lige i bad den dag”

    Kan godt følge det der med at være udenfor fællesskabet. Da jeg i en periode var arbejdsløs var jeg ekstremt priviligeret ved 1. At være blevet massefyret så jeg havde nogle med-fyrede jeg kunne hænge ud med 2. At have en ny kæreste 3. Der boede i Berlin så jeg kunne rejse ned til ham og skrive ansøgninger derfra og udforske Berlin

    Så ved du hvad? Det er da bare det du gør! Tilbage i tiden og bliv massefyret og få en ny kæreste (det er nemlig også ekstra nemt at få en kæreste når man er arbejdsløs – især hvis man måske ikke synes det er så fedt igen) tænker at du få en del råd der er nogenlunde lige så gode og anvendelige?

    • The CityGirl

      1. oktober 2014 — 13:13

      Præcis. Der er nogle dage, hvor man måske ikke lige kommer i bad. For hvis man ikke skal ses med nogen, så kan man jo lige så godt udskyde ;-)

      Og ja, folk har mange råd. Nogen er ganske fine – andre er helt hen i vejret. I hvert fald er der mange, der har en mening om min situation…

  3. Da jeg var arbejdsløs, var det en bedrift at sætte en vask over. Én vask.

    • The CityGirl

      3. oktober 2014 — 00:34

      Yep! Og det er også en bedrift at lægge tøjet sammen og putte det pænt ind i skabet igen. Meget nemmere bare at bruge det løbende fra stativet …
      Kan blive helt træt af mig selv, når jeg så endelig lægger et halvt stativ sammen, og det jo kun tager fem minutter. Og kun gør det, fordi jeg får gæster… ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑