The CityGirl

Helvede, dit navn er tandsten! II

Jeg var til tandlæge i dag. Kun fire måneder siden sidst. For der havde jeg jo raget så ufattelig mange tandsten til mig, at jeg var nødt til at blive sat under skærpet opsyn.
Og da jeg gik ud derfra sidst, var det med et “Hejhej! Jeg LOVER at bruge tandtråd nu!”.

Jeg fik brugt tandtråd to gange. På fire måneder. Og mens jeg sad i venteværelset, sad jeg og opfandt tusind løgnhistorier for min egen selvtillids skyld, om at det SELVFØLGELIG ikke ville være lige så slemt som sidst. Det ville jo være fysisk umuligt for min mund at producere lige så mange tandsten på den kvarte tid.

Faktisk fik jeg psyket mig selv så meget op, at da jeg blev kaldt ind, troede jeg selv på, at jeg kunne bluffe mig igennem det hele. At jeg ville kunne få hende til at tro på, at jeg havde brugt tandtråd KONSTANT. Og at mine tænder ikke havde nogen som helst tandsten. Overhovedet.

Der skulle ikke andet end et “Nå. Hvordan går det så?” fra hende, og så indrømmede jeg alt. Og jeg havde så dårlig samvittighed, at jeg ikke engang kunne se på hende, mens jeg fortalte om den fraværende tandtråd, og alle de manglende tandbørstninger, for “Når det er sommer og man er arbejdsløs, så kan man altså godt glemme at børste tænder!”

Jeg er 5 år gammel, når det kommer til tandbørstning. Jeg HADER det. Og som 33-årig finder jeg stadig på historier overfor mig selv, der retfærdiggør, at jeg slipper for at børste tænder. (Altså jeg børster ret jævnligt tænder. Det er ikke fordi jeg har en rådden mund eller noget! Nogle gange er det bare rart at skippe tandbørstningen…).

Og det har min tandlæge gennemskuet. At jeg har en mentalitet som en 5-årig, når jeg kommer i nærheden af en tandbørste. Så hun tog en hurtig beslutning om, at jeg skulle kommer igen om 14 dage. Så jeg kunne bevise, at jeg godt kunne bruge tandtråd.

Jeg svarede, ved at kigge olmt på hende (for jeg er jo ikke voksen omkring det her emne), hvorefter hun gav mig et klem på skulderen og et overbærende “Ja… Men så må jeg jo agere din mor.” inden hun sendte mig ud af døren.

Men jeg har stadig flotte tandlommer! Det må da tælle for noget?

Categories: tandlæge

Livet som arbejdsløs V » « Kære arbejdsgivere

6 Comments

  1. Blev der lavet det, du kom for at få lavet? Altså tjek for og fjernelse af tandsten. I så fald ville jeg nok overveje at aflyse den tid om 14 dage, idet der jo ikke er mere, der skal laves. Det ville jo være penge ud af lommen at møde op – medmindre tandlægen da har lovet, at du ikke skal betale for det besøg om 14 dage.

    • The CityGirl

      13. august 2014 — 11:04

      Ja, der blev tjekket og fjernet tandsten. Og jeg tror ikke jeg skal betale for tiden om 14 dage – tror bare hun bruger 5 minutter der.
      Men det finder jeg ud af, når jeg får regningen ;-)

  2. Jeg har også tandsten – og er heller ikke god til det der tandtråd….
    Jeg har købt en tandtråds-holder-dims fra Jordan – det ligner en tandbørste, bare med tandtråd i stedet for børste – meget nemmere at bruge – som i mega meget nemmere end det tråd i metermål, som er så besværligt at man har givet op før man får det ud af pakken…
    Også besøger jeg tandlæge eller tandplejer hver 3. måned – det gør en forskel.
    Pøj-pøj

    • The CityGirl

      17. august 2014 — 22:42

      Tak for tip – tror vist jeg må ud og købe sådan en fancy dims. For jeg har sgu ikke helt tålmodigheden til det andet…..

  3. Sådan har jeg også altid haft det! Incl dårlig samvittighed v tandlægebesøg. Indtil jeg begyndte at børste tænder mv mens jeg laver noget andet, fx ser tv eller læser. Pludselig har jeg de fineste tænder og ros fra tandlægen.

    • The CityGirl

      19. august 2014 — 14:06

      Det lyder som en god plan – for du har ret; man kan jo lige så godt sidde og børste tænder mens man ser tv :-)
      Og tillykke med rosen fra tandlægen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑