Det viser sig så, at selvom man gør alt, for at hunden skal holde op med at være hund, og placerer den i en lejlighed på Nørrebro, så skal der kun et nanosekund til i sommerhusnaturen for at rette op på alt det, som jeg det sidste års tid har forsøgt at nedbryde. Altså bare ved at vi bor på Nørrebro.

På andendagen syntes jeg, at Dexter og jeg var kommet frem til noget fornuftigt. At det hele ikke handlede om hende og hendes behov, men at jeg faktisk også havde behov for at ligge i en liggestol og lade som om jeg læste eller blev sindssyg af en kryds og tværs. At vi ikke HELE tiden kunne rende på jagt efter mosegrise og mus efter hendes forgodtbefindende. At det var okay at bruge et par timer på bare at chille og sniffe til lidt græs og fange lidt insekter.

Men jeg måtte sande, at det bare ER vigtigere at fange de små svin af gnavere. Dexter helmer ikke, før hele Nordsjælland er afdækket og svinene fundet. Og for hvert musehul eller mosegrishul, er der jo en milliard andre. Og så er der jo rævene, fuglene og dådyrene der også skal holdes styr på, foruden myrer, fluer og alle de andre insekter. Plus at man jo også skal huske at fange bolde og alle de andre ting. Faktisk er der ikke et sekunds pause i arbejdet med at være hund i et sommerhus. Fra tidlig morgen (man kan jo ikke sove længe, når den der natur er vågen!) til sen aften. Og man skal jo også huske at runde stranden og være rebel der – ligesom glædesrunderne i natur-rus heller ikke løber sig selv.

Så både Dexter og jeg er meget trætte i dag, efter at vi har været på afslappende tur i sommerhus. Næste gang jeg skal slappe af, så bliver vi bare her på Nørrebro. Der er det trods alt begrænset, hvad der skal superviceres af natur.