Jeg har det som om jeg sidder og læser til tysk-eksamen. Hele tiden. Jeg har hele tiden lyst til at lave alt mulig andet – og jeg gør det egentlig også lidt. Men når jeg så er færdig med at lave alt mulig andet, ligger den tyske grammatik med sin lorte kasserolle-bøjning stadig på bordet, sammen med absurd kedelige tyske noveller.

Eller i mit tilfælde ansøgninger, der skal skrives og et CV, der skal optimeres.
Ikke nok med følelsen af at læse til tysk-eksamen, så føles det også lidt som Sisifos-arbejde. For man kan jo hele tiden lige ændre lidt. Lige optimere lidt. Lige gøre det hele en lille smule bedre.

Og jeg gider ikke. For åbenbart er mit arbejdsløse jeg det diametralt modsatte af mit arbejdende jeg. Måske fordi jeg føler, at det er spildt arbejde. Altså ikke, at jeg ikke vil have et job. Men at sidde og skrive ansøgninger og sidde og bruge TIMER på at skrue lidt på ordene. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg i dag har brugt to timer på at skrue på ordene i to sætninger på mit CV. Og jeg er ikke færdig endnu. Langtfra.

Men det er jo spild af tid, når jeg hellere vil lave noget RIGTIG arbejde! I et rigtig arbejde vil jeg hjertensgerne sidde og skrue på tingene i uendeligheder indtil det perfekte er opnået. I det virkelige liv er jeg faktisk lidt af en perfektionist. I den arbejdsløse verden, not so much.

Jeg har konstant dårlig samvittighed. Ligesom når man skal læse til tysk-eksamen. Og det er jo bare fordi, det er spild af tid. Jeg gider ikke lave ting, der er spild af tid. Jeg vil bare gerne have et job. Hvor man ikke skal kunne tysk. For sjovt nok, så gik det ikke så skide godt til min tysk-eksamen …