Selvfølgelig døde min bil i dag. Selvfølgelig gjorde den det. Midt i regnvejr og nøje planlagt med, at jeg lige er blevet arbejdsløs, så bankkontoen naturligvis bugner med penge til uforudsete udgifter. Det er klart. Alt andet ville være mærkeligt.

Ikke engang et lille host kunne jeg vride ud af Miss Marilyn. Død. Ingen livstegn what so ever! Og så er det, at man ikke kan lade være med at lægge to og to sammen, og tænke lidt på, hvordan ugen i øvrigt er gået.

Mandag fik jeg afslag på et job, som jeg faktisk troede virkelig meget på. Tirsdag låste jeg mig ude i et forsøg på at være fornuftig og tage vinterjakken på og stoppe med det der anstændighedsfrysning. Mindre detalje at huske at tage nøgler med over i jakken også.
Og så døde Miss Marilyn altså i dag.

Det er meget muligt, at det bare er batteriet – men det ændrer ikke på, at jeg stod i silende lorte-regnvejr med en hund, der er angst for vand og skulle afsted til hundefrisør i et forsøg på, at der fandtes et menneske et sted i verden, som kunne få lov til at klippe primadonnaens negle uden at hun gik fra 0 til 100 på et nanosekund i dødsangst.

Dexter slap jo så i denne omgang – og måske er det hende, der har kappet et kabel eller to for at slippe for negleklip. Det ville give mening. Det er bare ikke i orden.

Jeg kan kun gisne om, hvad morgendagen bringer – men indtil da, så er jeg den der ligger inde på sofaen og ser Netflix. Med mindre Netflix er det næste som beslutter sig for ikke at virke. Så bliver jeg for alvor sur.

Det er det jeg siger; jeg dur ikke til at være arbejdsløs!