The CityGirl

Jeg aner ikke hvad jeg laver

Det er lidt ironisk, at kvinden der slår alle planter ihjel, nu har en altan – og er gået all in på ALLE planter.

For jeg aner virkelig ikke hvad jeg laver. Jeg føler mig bare enormt voksen, når jeg sådan kommer kørende med en vogn i Føtex med planter og plantejord og andet i den dur til altanen. For så LIGNER jeg faktisk en, der ved, hvad jeg laver.

Og jeg føler mig ekstremt tjekket og som om jeg har styr på tingene, når jeg står og planter ting og sager ud i altankasserne. Men jeg synes også, at det virker mistænkelig nemt. For nemt. Og det véd jeg jo, at det ikke er.

Det kan simpelthen ikke passe, at jeg bare kan købe nogle planter, kaste nogle sten og potteskår i bunden af en krukke og fyre plante og jord derned med lidt vand.

Der har også været de første dødsfald. Nogle stedmoderblomster. Som jeg først kom til at drukne i ekstrem iver over at rende rundt og vande på altanen. Derefter reddede jeg to, plantede dem om (som om jeg ved, hvordan man gør det! Ha!), og så undgik jeg at vande dem i ren angst for at komme til at drukne dem. Den gyldne mellemvej er svær.

Så jeg går lidt og venter på næste dødsfald. Det kan muligvis blive pelargonierne, som jeg plantede ud i dag, og allerede tre timer efter, så de lettere tvivlsomme ud. For det er jo ikke SÅ nemt. Jeg aner jo ikke, hvad  jeg laver.

Categories: altan

Hver dag er en fest på Arbejdsløshedsslottet » « Lidt til den hys side

7 Comments

  1. Haven’t got a clue heller. Min moder siger altid: “Stik en finger i jorden. Er den tør, så vand, er den ikke tør så ingen vand”. Ja ja.

  2. Køb noget i plastik det holder meget længere…

  3. Nej nej det får det til at se ud som om du prøver. Ungerne og jeg har sået en masse lilla solsikker de er godt på vej. Når de er klar til udendørs brug må du få en. Solsikker kan tåle meget, det ved jeg for dem vi havde sidste år holdt hele sommeren og det er stort herhjemme :-)

    • The CityGirl

      2. maj 2014 — 11:20

      Men også lidt suspekt at have totalt blomstrende altan i november måned? :-D
      Og top til lilla solsikke!! Tak! :-)

      • Altså man kunne jo overveje at tage det ned igen om efteråret. Sådan sæsonagtigt. Jeg har hørt at folk også gør den slags med f. eks. julepynt…eller noget.
        Jeg vender tilbage når solsikken er klar til altan, lige nu er den bare en spire :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑