Så er jeg arbejdsløs! Eller først sådan helt officielt i morgen. Men jeg har nu afleveret min arbejdscomputer og nøgle.

Det er ret mærkeligt. Jeg har ikke været arbejdsløs i noget der ligner hundrede år og jeg tror faktisk, at jeg er virkelig dårlig til at være arbejdsløs. I længden.
Til gengæld synes Dexter, at det er ALLETIDERS at vi altid er sammen. Det er som om, at hun hver dag vågner op med et: “Hey! Du er hjemme! Jeg er hjemme! Let’s party!”

Så der er fest hver dag her på Arbejdsløshedsslottet. Og lige nu er det faktisk meget godt, at jeg er arbejdsløs, for jeg har jo skidetravlt!

Det er faktisk meget stressende at være blevet altanejer! En ting er alle de der selvmordsplanter, som jo nærmest kræver, at man står og nusser dem døgnet for at overleve – men så er der alle de der aftaler, som en altan afstedkommer. For pludselig er jeg den seje i klassen, fordi jeg har en altan med sol på.

Så der er virkelig meget kaffe der skal drikkes og drinks, der skal konsumeres i solen på altanen. En altan er faktisk et fuldtidsjob. Derfor hælder jeg også lidt til, at det måske kunne være Dexters tur til at gå på arbejde og tjene nogle penge. Bare en af os gør det.

Så hvis der er nogen der mangler en digital kommunikationskvinde eller en bimlende vanvittig hund, så kan de begge rekvireres her fra Arbejdsløshedsslottet. Indtil da er hver dag en fest. På altanen.