Det mest mærkelige ved gårsdagens Melodi Grand Prix var ikke at Basim vandt. Ej heller at han pludselig havde lært at synge, siden han deltog i X-Factor. Det var heller ikke så mærkeligt, at hans sang var et rip off af noget andet.

Det mærkelige var, at efter han havde vundet, så siger min mor: “Jeg har altså hørt den sang før!”, hvortil jeg svarer: “Ja, det lyder som noget Bruno Mars…” og hun så svarer: “JA!” – som om jeg havde refereret til The Beatles eller The Doors eller andet i den dur, som det er naturligt, at mødre ved hvad er.

Hvorfor fanden ved min mor hvem Bruno Mars er?! Dét er fandme mærkeligt! Og en lille smule skræmmende. Hvad bliver det næste? At hun afslører, at hun hører P3 og er totalt nede med alt det der danske dancehall-reggae-lort??