The CityGirl

De ringer, vi hvisker

Det var heldigt for min søster, at
A) Dexter i dag var A-hund og syntes vi skulle tidligt op
B) At vi ikke havde andre planer end solskin og lydbog
For lidt over 9 fik jeg en lettere desperat besked fra hende, om hun måtte komme forbi og låne mit net, da hun skulle arbejde og deres net var dødt.

En times tid senere kom min søster sammen med hendes 4-årige datter; Verdens Mindste Hipster. Og jeg skal da lige love for, at der er en hundehvisker gemt i hende!

Verdens Mindste Hipster kunne både få Dexter til at aflevere bolde og gå pænt i snor! Faktisk alt det, som hun nægter at gøre med mig, gjorde hun gladeligt med Verdens Mindste Hipster. Og uden at nogen af os vidste, hvor det kom fra, kommenanderede hun rundt med Dexter med en ufattelig myndig stemme. Lidt skinger, men meget bestemt. Og den virkede på Dexter.

Så jeg planlægger lidt, at Dexter skal på opdragelseskursus hos Verdens Mindste Hipster. For tænk på, hvad hun kan udrette på en uge?! Eller en måned?!
Og når vi så har bevis for at hun kan afrette hunde, så skal vi så meget have en business op at køre. Der er jo ikke nogen der siger, at børnearbejde behøver være en dårlig ting?
Og pigen har jo et åbentlyst naturtalent! Det må man vel gerne opdyrke lidt (tjene lidt penge på)?

Jeg er alligvel arbejdsløs lige om lidt, så hvorfor ikke starte hundehvisker-business?
Jeg glæder mig allerede til at skrive reklameteksterne!
De ringer, vi hvisker – eller noget…

Categories: familie, hund

Så stop det dog! » « Om lidt er vi alle russere

5 Comments

  1. Melder mig hermed som første kunde med DAMP-hund, der skal afrettes. Moderat fysisk pres er tilladt!

    • The CityGirl

      1. april 2014 — 19:32

      Fedt! Vi er klar!
      Hvornår flytter du til Kbh? Verdens Mindste Hipster er hvisker jo kun i Kbh – indtil videre i hvert fald…

  2. Når jeg har fundet et sted at bo!!!!!
    Alternativt kan jeg vel være med til at gøre konceptet landsdækkende ved at være Hipsterens fynske agent…

    • The CityGirl

      1. april 2014 — 20:50

      Ja, det kunne måske være meget godt – så kan vi begge blive rige, og du kan hurtigt tjene en milliard, så du kan købe den fedeste lejlighed i Kbh (næstefter min).

  3. Det er SÅ meget en plan. Vi kan jo endda udnytte hendes frikort! :D
    Og du vil jo heldigvis slet ikke bo på fucking Frederiksberg, så jeg lever fint med den næst-bedste ( Med rooftop-terracce!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑