Jeg synes, at det er helt, helt i orden at være grundangst for børn på rulleskøjter. Jeg er heller ikke selv sådan helt tryg, når en 8-årig motorikspasser kommer væltende hen imod mig i noget der, kun på en god dag, kan kaldes et forsøg på at stå på rulleskøjter.
Dexter tager den så lige et niveau højere, og topper indsatsen med decideret dødsangst.
Og jeg bebrejder hende ikke. Om så hende den 8-årige motorikspasser havde været smurt ind i bacon, så tror jeg stadig, Dexter ville have forsøgt at tage flugten.
Sund skepsis er godt. Begrundet dødsangst overfor børn på rulleskøjter er nødvendigt.
2. april 2014 — 21:49
:-D Til benet morsomt indlæg! Dit absolut eneste erhverv burde være at skrive.
4. april 2014 — 00:16
Mange tak :-)