The CityGirl

Snigende som en møgkælling i natten

Jeg ved ikke hvorfor 2. januar kommer bag på mig HVERT år. Man ved jo ligesom den kommer. Man ved, at den kommer efter 1. januar, som kommer efter Nytårsaften. Der er som sådan ikke noget at blive overrasket over.

Alligevel kommer 2. januar snigende som en møgkælling i natten, og er alle mandages moder. Alle årets mandage samlet i én og samme dag.

I år var ingen undtagelse. Og jeg havde ikke engang tømmermænd i går, qua mit pensionistnytår (hvor Dexter vandt stort i billedlotteriet, indtil der blev dømt urent (pote)trav og hendes vindende plade blev frataget). Alligevel vågnede jeg op i morges (eller vågnet er måske så meget sagt) og var praktisk taget ved at dø. Intet føltes mere uretfærdigt end at man skulle stå op og gå på arbejde.

Og det var da også så som så med det der arbejde. Bevares, jeg var der. Jeg lavede noget. Men det er nok ikke mit bedste arbejde.

Det eneste gode der er at sige om denne dag, er at det faktisk er torsdag og dermed er det weekend lige om lidt.

Categories: arbejde, nytårsaften

Helvede, dit navn er udsalg » « En raket i den ene hånd og en hvalp i den anden

2 Comments

  1. Hvis det er alle årets mandage samlet på én og samme dag, betyder det så, at der ikke kommer flere mandage i 2014? Nu er de jo allesammen klaret på én gang.

    • The CityGirl

      4. januar 2014 — 20:44

      Jeg er fan af din teori, men jeg tror desværre bare den forbliver teori og at det bliver ganske meget mandag igen lige om lidt…… :-(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑