The CityGirl

Kære P3 – vol. 2

Nu bliver I simpelthen nødt til at fyre den teenager, der bestemmer hvilke fire sange der skal shuffles mellem igennem hele dagen. Hver dag. Hele året. For I har faktisk nogle lyttere!

Og det kan godt være, at det måske er mere end fire sange, men jeg kan ikke længere høre forskel på det ene og det andet danske reggae-dancehall lort! Lige blandet op med samme enerverende sang fra Miley Cyrus og Katy Perry’s Unconditionally, hvor nogen har glemt at fortælle hende, at det ord IKKE kan synges til den melodi.

Don’t shoot the messenger, men jeres playlister er perfekte til tortur. I hvert fald får jeg gevaldig meget lyst til at flå huden af mig selv op til flere gange i løbet af dagen – og er generelt parat til at indrømme alt, når jeg hører jeres radio. Og det gør jeg meget, for der er nogen på arbejde, der synes at vi skal høre jer hver dag. Fra 9 til 17.

Men er der overhovedet nogen der kigger på dagens playlister? Jeg tror det ikke. For så ville I jo finde ud af, at I har spiller nøjagtig det samme lorte-musik i hver eneste time i løbet af dagen.

Måske er I ikke klar over det: Der findes rigtig mange andre fine kunstnere, som laver rigtig fin musik. I behøver ikke kun spille dansk reggae-dancehall lort og Miley og Katy. Jeg vil gerne hjælpe jer med at komme med eksempler, hvis I ikke selv kan overskue det.

For jeg vil bare gerne være venner med jer – for når I ikke spiller lorte-musik, så kan jeg virkelig godt lide jer! Så I ringer bare.

I det mindste, så fyr den musikansvarlige teenager og hold lige en pause fra Miley, Katy og de danske reggae-dancehall dudes. Jeres lyttere har fortjent bedre.

KH
The CityGirl

Categories: agurketid

Vælg kampen med omhu » « En lille, bitte hat

6 Comments

  1. Uha! nu er det også sket for dig: Du er blevet for gammel til P3.

    Det starter med, at man tænker: hvornår er de begyndt at lave sådan noget plat lorteradio? Det plejer da at være godt. Og så går det op for en, at det er en selv den er gal med: man er simpelthen blevet for gammel!

    • The CityGirl

      27. januar 2014 — 20:43

      NEJ! Jeg er ikke blevet for gammel til P3!
      Jeg kan jo godt lide de fleste programmer… Det er jo bare lorte-musikken….

      • Cecilie har ret. Come to the dark side. Easy fm listening… og det er ikke en teen de har til de lister, det er en femårig. Muligvis min datter.

        • The CityGirl

          28. januar 2014 — 20:55

          NEJ! Cecilie har ikke ret! Jeg er ikke for gammel til P3! Jeg vil ikke over på the dark side…. :-(
          Og hvis det er din datter, så synes jeg godt du kunne smide noget musik-opdragelse efter hende. Siger det bare.

  2. Kunne de så ikke fjerne de reklamer for Danmarks indsamlingen der kører på P4 ? jeg bliver så træt af at høre en studievært for 3. dag i træk sige “Nu mangler vi kun 34 sms beskeder før vi har rundet 100.000 kom nu kom nu kom nu …” det er jo hele tiden et skævt tal for pokker da !

    • The CityGirl

      3. februar 2014 — 19:50

      Haha! Når der er Danmarksindsamling, så tror jeg bare man skal lukke for ALLE DR kanaler og vente til det er drevet over ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑