The CityGirl

Jeg sagde, at jeg ikke ville være nøgen!

Håndværker-cirkus fortsætter. Nu var der nogen der kom i tanker om, at de der faldstammer også skulle  brandsikres. En måned efter. Og EFTER at det hele ligesom var blevet lukket til igen.

Og da jeg åbenbart ikke bor et sted, hvor noget som helst må være planlagt, skulle det her også ske utrolig huks-fluks.

Derfor blev jeg ringet op af en murer igår, som
a) Blev fornærmet over at jeg har planer mandag, som eksempelvis at gå på arbejde
b) Havde et eller andet issue med tid, så han VIRKELIG ikke ville love noget. Hvis jeg var heldig ville han være her TIDLIGST (!!!!) halv ni.

Klokken 7.40 bankede det på døren. Mens jeg stod i badet. Så jeg rimelig nøgen og våd og med kun en badekåbe omkring mig helt, helt forvirret åbnede døren (samtidig med at Dexter naturligvis sprang ud i opgangen i endnu en “I’m freeee”-manøvre).

Manden med tids-issues benægtede hvad han havde sagt i telefonen, men indvilligede i at komme tilbage lidt senere.

Det er derfor man ALDRIG skal sige til ens kollega “Nejnej, det bliver ikke bare noget med at de kommer ud af det blå. Det bliver aftalt! Jeg skal sgu ikke være nøgen, når det banker på døren!”

Tre kvarter senere fik jeg både at vide at jeg så meget sød ud, når jeg lige var kommet ud af badet, samt et længere foredrag om e-cigaretter. De skal åbenbart købes på Smallegade og man kan sørme få dem med både tiramisu-smag og alt mulig andet skønt!

Categories: altan

Problem solved! » « Måske er nissen død?

2 Comments

  1. Hvad er det for noget med nøgen CityGirl og håndværkere altid? Jeg synes også, jeg kan huske noget med håndværkere på et stillads en gang.

    Savner i øvrigt lidt at høre om, hvordan det med Dexters “I’m freeee”-manøvre midt i det hele løste sig. Jeg fornemmer lidt Kodakmoment her? :)

    • The CityGirl

      12. december 2013 — 19:17

      Jeg ved det ikke… Og jeg synes ellers jeg virkelig prøver at undgå det!

      Dexter blev indfanget igen. Måske var det Kodak-moment – det var i hvert fald hat og briller ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑