The CityGirl

Later, bitches!

Jeg synes egentlig ikke at jeg er sådan helt dum i nakken. Faktisk anser jeg mig selv for at være ganske kvik, måske endda klog.
Men så kom Dexter forbi. Og så var man hende, der stod nede hos dyrelægen med tæve, der først var blevet diagnosticeret til “Alt er godt. Hun er hverken i løbetid eller har blærebetændelse!”.

En uge og en opringning senere blev vi allesammen enige om, at det alligevel var blærebetændelse, og i dag, ti dage efter, hvor jeg har proppet hende med lyserødt narko uden synderlig virkning, stod jeg så igen hos dyrelægen. Helt nervøs for at hun garanteret fejlede et eller andet vanvittigt. Som ejer, så hund, ikk’?

For narkoen havde jo ikke rigtig virket. Og dyrelægen var da også bekymret og talte om alle mulige ting, der lød dyre. Lige indtil Dexter kunne fremvise en pludselig utrolig hævet tissetut (fagfolkene insisterer på at kalde den vulva – jeg ved ikke hvorfor, for det er jo tissetutten!) som der løb blod ud af.

Det har hun så valgt at holde helt, helt skjult lige indtil vi stod der hos dyrelægen. Og jeg kunne stå der, som en anden blank blondine, der ikke engang ved om kræet er i løbetid eller ej: “Nå, så du siger, at hvis min hund er hævet bagtil og bløder, så er det løbetid? Aha! Spritny viden!” … suk! – mens Dexters attitude mere var ovre i: “Hold nu op med at rag på mig! Jeg skal ud og knalde nogle lækre guys! Later, bitches!”

Det synes jeg bare godt, at hun lige kunne have givet et praj INDEN vi involverede dyrelægerne op til flere gange.

Categories: Dexter

That Awkward Moment IX » « Helt, helt nøgen

8 Comments

  1. Jeppe vil gerne knalde!!

    • The CityGirl

      15. november 2013 — 18:50

      Men det skal de ikke! Med mindre du overtager både Dexter og hvalpene indtil alt det der kaos er overstået. Så må de godt ;-)

  2. Jeppe er en god fyr (en af de sjældne). Han har naturligvis altid præservativer med sig, så du skal ikke være nervøs.

  3. Super. Nu har vi så hunde, der synkronbløder. Måske lige i overkanten, når de ikke engang har mødt hinanden.
    Det kostede mig så en (betalt) tur til Fuerteventura. Man kan jo ikke give nogen ansvaret for at passe det liderlige kræ!

    • The CityGirl

      23. november 2013 — 09:08

      Okay, det er lidt mere end indtil videre 2 timer på hundeskole hun ikke kan være med på. (Hun er stadig højløbsk, så der skal ske et mirakel, hvis hun skal med imorgen).
      Hun ryger så meget under kniven om tre måneder, så vi ikke skal beskæftige os mere med det pjat!

      Men når du nu ikke skal til syden, skal du så ikke bare snart flytte til Kbh? ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑