The CityGirl

Julen vinder altid

Nå, men så var det, at jeg havde fået den fantastisk gode idé, at invitere hele familien til at holde jul hos mig. Måske var det for at undgå at modtage nazikommando-lister i år – for ligesom at vise, at man ikke behøver gå i panik, bare fordi man skal have familien forbi den 24. december.

Og jeg har egentlig været OK med beslutningen. Mest fokuseret på træet, og det faktum, at Dexter formentlig vil synes, at det er ALLETIDERS at vi endelig får et træ i stuen. Derfor hedder tidsplanen for træet også:
– Ind i stuen d. 23 om aftenen
– Pyntes d. 24 om formiddagen (over hundehøjde, hvilket er svært fordi Dexter jo er en meget hoppende hund… Måske bliver det et au naturel træ…)
– Ud d. 25

Og den tidsplan passer også virkelig godt til hvor lang tid, jeg synes, julen skal vare. Hvis ikke det var fordi det ville være upassende, synes jeg faktisk godt, at vi kunne smide træet ud hen af aftenen d. 24. Men for ikke at traumatisere små børn, må jeg hellere vente.

Så jeg syntes egentlig at jeg havde ret godt styr på det. Lige indtil jeg i går sad og bladrede igennem Instagram, og så, at folk giver den gas på julepynten. Og der slog det mig; når folk kommer til jul, så forventer de vel også, at hjemmet som sådan er lidt julepyntet? Jeg kan vel ikke slippe afsted med den ene nisse jeg har? (Som jeg ikke aner hvor befinder sig).

Nu gik det lige så godt. Og nu viser det sig, at jeg formentlig skal gå ud og bruge penge på julepynt – bare fordi jeg kom til at foreslå, at vi skulle holde jul hos mig. Suk. Man kan bare aldrig vinde over den der skide jul!

Categories: jul

Finally! » « Lille kommunist-tæve

11 Comments

  1. Jeg er allerede blevet the Grinchen, der hader jul i år, så jeg har hele to flyttekasser med julecrap, du kan låne – incl gevir!!!!

  2. Jeg holdt en ganske udemærket jul for 2 år siden uden andet pynt end det på træet. Dette har jeg tænkt mig at gentage i år. På trods af at ungerne bitch’er over at vi ikke pynter op hjemme hos os. Though luck, jeg har sagt at de må pynte alt det de vil på deres eget værelse.
    Er i øvrigt helt enig i planen for træet, satser på at køre samme stil herhjemme.

    • The CityGirl

      26. november 2013 — 19:28

      Har rimelig meget respekt for at du kan gøre det med børn i huset! Sejt!
      Det har jeg ikke – jeg er ligger bare under for, at være bange for familiens misbilligende blikke…..

  3. Ej! Jeg har lige købt 10-12 SÅ fine ting til at hænge på træet at jeg næsten ikke kan vente!

    Det skal nok komme til dig :-)

    • The CityGirl

      29. november 2013 — 00:10

      Træet er jo ok – selvom jeg ikke kommer til at købe noget til det. Familien har jo ligesom en færdig kasse, der bare skal smides på.
      Det er jo alt det andet ;-)

  4. Altså… Lige præcis med jul, så bliver jeg sgu lidt blød. Jeg elsker det! Især efter jeg flyttede væk fra Danmark.

    • The CityGirl

      29. november 2013 — 00:11

      Hvis jeg havde samme afstand ville jeg nok også være lidt mere blød – det tror jeg faktisk uden at have prøvet det. Men det virker mere logisk :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑