Ingen havde set det komme. Og jeg mener virkelig INGEN!
Og slet ikke der klokken ni i morges, da jeg stod helt skoleret og med spag stemme fremstammede: “Jeg har en tid til syn her klokken ni….” – for jeg vidste godt på forhånd, at der nok var en ting eller to der skulle fikses.

Manden der havde fået synet sin bil før mig, fik det gjort ret hurtigt. Ind, op, ned, ud.
Da det blev min tur, sagde synsmanden, helt livstræt: “Jeg kører lige en lille tur med den.”

Og i minutterne der gik, stod jeg malplaceret på et synsværksted og tænkte, hvorfor det ikke var min bil der bare lige hurtigt skulle ind, op, ned, ud!? Hvorfor skulle Miss M have den helt store tur?! Hvad havde hun nu gjort synsmanden?

Og jeg prøvede at forberede mig på, hvordan jeg skulle reagere, når han kom tilbage og fortalte mig, at jeg kørte rundt i et vrag der kunne dø hvert øjeblik. At det ville koste en ny bil at få den fikset og at jeg var til livsfare for mig selv og hele verden.

Klokken ni om morgenen er det svært at finde ud af hvordan man egentlig skal reagere på sådan noget. Altså på en socialt acceptabel måde.

Så kom han tilbage, og rodede rundt utrolig længe med Miss M. Og jeg begyndte at føle det som et overgreb på hende. Mest fordi det bare foregik helt, helt tavst.

Så kom dommen. Jeg lagde mit ansigt i de rette jeg-tager-det-med-stoisk-ro-at-det-kommer-til-at-koste-mig-kassen-folder. Men så sagde han bare: “Ja, den er godkendt!”
Og efter at have fremstammet et “Hva’?!” og derefter forsøgt at glatte ud, ved at prøve at tale lidt professionelt om dæk (jeg kunne lige så godt have valgt at tale om forplantningssystemet hos vandrende pinde), kørte jeg derfra helt uforstående overfor hvad der lige var sket.

Men uanset hvad, så kan jeg varmt anbefale at få sin bil godkendt til syn en onsdag morgen. Det gør unægteligt dagen lidt bedre. Og giver en lidt troen på, at der nok findes en gud. En der holder hånden over en, og godt kan se det uretfærdige i, at man ikke både kan dele hjem med terrorist af en crazy dog OG få smæk til syn. Jeg ved ikke hvem du er, måske er du bare synsmanden, men jeg takker af hele mit hjerte!