The CityGirl

Er det OK med en valium?

Jeg står i køkkenet. Ja, står. For hvis jeg sætter mig ned bliver jeg angrebet af en lille lorte-terrorist, der ikke forstår ordet ‘nej’.
Og af grunde vi ikke behøver at komme ind på, så er min røv åbenbart ikke så sart som mine arme, når det kommer til angreb fra fucking hvalpetænder.

I over en uge har Dexter været sindssyg, og jeg er så småt begyndt at overveje at finde de der morfinpiller frem fra skabet. Dem fra i vinters, der gjorde, at jeg sov tyve timer i døgnet. Jeg er bare ikke sikker på, at det er socialt acceptabelt at give hunde drugs, bare fordi de skifter tænder.
Omvendt tror jeg heller ikke, at det er socialt acceptabelt at kyle dem ud af vinduet mens man råber “Så holder du fandme op, din lille lorte-køter!”

Alle gængse tips og tricks er spildt på den lille lorte-køter. Så jeg står bare her i køkkenet og overvejer en valium. Eller en lille morfinpille. Mens jeg tæller ned til de der tænder er røget ud. Om tre måneder (tak fordi du knuste alle håb, dyrelæge!). Måske jeg selv genoptager narko-misbruget indtil da.

Alt peger i hvert fald på, at en af os bør gå narko-vejen. Bare for husfredens skyld.

Categories: hund

Jeg tror, der findes en gud » « When in Hellerup …

10 Comments

  1. Sådan et indlæg fik mig til at trække på smilebåndet, men det skræmte os, og hvis vi nogensinde skal have hund skal den være gammel og ovre det skidt. Gerne tandløs og velopdragen.

    ;-p

    Btw… Jeg ville helt klart nuppe en pille, så slipper du for måbende blikke.. Godnat…

    • The CityGirl

      4. september 2013 — 22:19

      Ja, jeg tror også at jeg vælger en ældre model, hvis jeg skal have hund igen. Selvom jeg sikkert allerede om et år vil sidde og sige, at det ikke var så slemt…. Tror man blokker sådan noget ud. Ligesom kvinder der har født, som i ramme alvor siger, at det ikke gjorde særlig ondt….

  2. Jeg har noget anti-psykotisk der samtidig virker stærkt beroligende. Var det noget? Evt til Dex?

  3. Det kommer an på drugsne. Men jeg kan sagtens tage hende med tilbage når jeg alligevel er ovre – så du ikke kyler kræet ud over broen -:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑