Jeg er VILD med hunde uden tænder.
En ting jeg ikke vidste, at jeg havde en holdning til. Før Dexter kom ind i mit liv sammen med sine lorte hvalpetænder.

Men nu rasler de langsomt men støt ud af kæften på hende, mens jeg ondt (men kærligt?) ler af hende. Og når hun prøver at bide i mig med hendes tandløse gebis, ler jeg hånligt (men kærligt?) af hende mens jeg klapper hende overbærende og siger “Nårh, din lille tandløse hund!”.

Og hvis ikke at jeg syntes det var ulækkert, ville jeg beholde de tabte tænder og tage dem frem i ny og næ, mens jeg slog en ond (men kærlig?) latter op og sagde “Se! Dem havde du engang. Det har du ikke mere! Muhahaha!”

Jeg er VILD med hunde uden tænder.