The CityGirl

Designed by Dexter

Jeg er ved at løbe tør for grimt sengetøj, tæpper og deslignende. Under normale omstændigheder ville jeg være glad for at kunne smide det ud, mens jeg undrer mig over hvordan det er kommet ind.

Men ikke nu. Og det er Dexters skyld. Det er som om hun med vold og magt vil ødelægge alt hvad der er pænt. KUN pæne og dyre ting. Ikke billigt skrammel fra Ikea eller andre grimme ting.

Wegner’en for eksempel. Den skal bare dø! Eller puderne skal. Først kæmpede vi lidt om stellet, som skulle gnaves i – men jeg vandt kampen. Og jeg agter også at vinde kampen om hynderne, som pt. er gået fra at være rigtig pæne i grå nuancer, til nu at være “ombetrukket” i storblomstret helvede.

20130824-143912.jpg

Ligesom sofaen engang var pæn og ensfarvet grå. Nu er den changerende i alt hvad jeg kan finde, som godt må ryge ud.

20130824-143929.jpg

Og i desperate stunder, hvor jeg sidder og overvejer, hvornår jeg lige får råd til en ny sofa, tænker jeg, at jeg måske kan sælge designet.
Det handler vel bare om den rette markedsføring, og 1, 2, 3 så vil alle hipstere have møbler designet af hipsterhund fra Nørrebro. Man skal vel bare få en hipster-kendis til at namedroppe det – bare se hvor hurtigt det gik med at få hipsterne til at iklæde sig skovmandsskjorter!

Categories: agurketid

Praise the Lord! » « That Awkward Moment VI

6 Comments

  1. Hvor er Preben henne i hele det spil? Han er vel ikke blevet fyret?

    • The CityGirl

      24. august 2013 — 16:56

      Nejnej – han har bare travlt med sit designjob hos Ikea. Har i hvert fald ikke hørt fra ham længe, så jeg antager at han har travlt… Man ville jo have hørt det, hvis han var blevet fyret!

  2. Hey, så må du komme ned til loppemarked på Balders Plads på lørdag! Vi sælger ud fra kælderen, og der er faktisk virkelig mange tæpper :)

  3. Hun forsøger blot at kradse sofaen mindre.. Feng Dexter.

    • The CityGirl

      2. september 2013 — 12:50

      Dårlig strategi eftersom både hun og jeg har tendens til at fylde ret meget…. Tror ikke den er helt gennemtænkt fra hendes side!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑