The CityGirl

Kærlighed slår regnvejr

Hvis det var mig der skulle være gift i lørdags, havde jeg nok været lidt stresset over vejret, og lidt muggen over at alle de fine planer om udendørs vielse ikke rigtig kunne gennemføres.

Selvom det ikke var mig der skulle giftes, så kunne jeg ikke lade være med at stresse lidt, mens jeg kørte igennem byen med en italiensk taxachauffør, som jeg var lige ved at hyre til at komme og tale lidt. For han var et sandt vandfald af guldkorn om kærlighed. Således forsikrede han mig gang på gang om, at regnvejr var romantisk vejr – fordi så kommer pigerne hurtigere hjem og i seng.

Og måske havde han ret – ikke at der var nogen der kom hurtigere hjem i seng, men det blev en helt igennem romantisk dag, med en brud i gummistøvler og de smukkeste mennesker, jeg kender, som blev gift.

De havde så meget fortjent at solen skinnede, men givet er de er det cooleste par jeg kender, så viste de også, at regnvejr er ligemeget. At det handler om så meget andet.

Bryllupper er bare de bedste fester og mine venner er virkelig gode til at blive gift. Også i regnvejr. For det er ikke det der er det vigtige. Det er jo den der kærlighed.

Categories: bryllup

Nye husregler » « Over and out!

2 Comments

  1. Det lyder ret fint og romantisk – og en brud i røjsere er ikke det dummeste jeg kan forstille mig (:

    • The CityGirl

      2. juli 2013 — 23:01

      Det var det virkelig – og hvis det regner den dag jeg skal giftes, så stikker jeg sgu også i gummistøvlerne :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑